Jeg må le…

Altså… udover at jeg bare ikke er flink til at blogge… så er jeg heller ikke særlig heldig med de designs jeg vælger… Jeg har i lidt over et døgn haft et design på, som jeg på et tidspunkt brugte en del tid på…

Og bevares, det er da også meget pænt, men… der er bare lige den hage ved det at det ikke har nogen ‘hjem’ knap og så er der nogle ting, der ikke er oversat.  Jeg satte mig så for, at det kunne jeg da lige fikse… Men nej! For nu er det så længe siden, at jeg har rodet med det tema, at jeg ikke kan huske hvor pokker man ændrer de enkelte ting henne *doh* - så kan jeg lære det kan jeg!

Men det er jo faktisk også sådan, at jeg har købt et Theme og det har jeg faktisk også brugt en del tid på, at ændre i.  Men så er jeg lidt krakiler - for når jeg vil have drop-down menuer og det ikke vil som jeg vil, så giver jeg op og ender med at lægge det på hylden. Så meget for flere ugers arbejde med, at lede efter koder osv. på nettet og oversætte ikke mindst :o|

Og når jeg så kommer hjem, så er jeg for tiden så smadret at jeg ikke orker ret meget andet, end at være hundemor til hvalpe Kayza og bagefter ender jeg i sengen med min bog eller som i går - et forsøg på at se et nyt afsnit af CSI New York. Den var sikkert god, men kl. 21.30 midt i reklamerne, der sov jeg. De kan sgi da også bare lade være med at vise reklamer - man fristes jo til at lukke sine trætte øjne i mens!

I dag fylder min mor 60 år og i morgen skal hun fejres med brunch - jeg vil ikke nævne noget om hvad vi søstre har planlagt, bare skrive - at helt i børnenes ånd, så gør de sjældent som deres forældre vil have

Tillykke mor, jeg elsker dig <3 <3 <3

Sammenbragte familier…

Man hører oftest alle de dårlige historier om sammenbragte familier, sammenbragte børn og alle de problemer der er mellem den ene og den anden.

Sådan har Elektrikeren og jeg det - heldigvis - ikke… Jeg har Sønnike på snart 18, han har en datter på 22 - Frisøren, en datter på knapt 18, Grafikeren og en søn på 12, Splinten Og både Elektrikeren og jeg føler os utroligt heldige, for vores to knægte enes - på trods af aldersforskellen, helt fantastisk. De sover på den stores værelse, spiller computer sammen, tager til rollespil sammen osv. osv. Faktisk kan de ikke engang gå med hunden, uden at de skal gøre det sammen :o)

Det gør mig usigeligt glad, at de har det sådan, vi er sparet for meget… Og når alle fire unger er hjemme, er der en god stemning og masser af snak om alt muligt.  Og så er der så også det gode ved det, at min søn er vild med Elektrikeren - der er ikke de store konflikter mellem dem og Sønnike har flere gange sagt, at han bare er SÅ glad for at vi er flyttet sammen :o) Det pudsige er, at folk faktisk tror at de er søskende, hvilket ikke er så mærkeligt når man ser det billede herunder, hvor de ligger og putter med Kayza.

Det er også mit indtryk, at mine lånebørn er glad for mig… deres stedmonster ;o)

Kærlighed…

Deborahs har tagget mig og selvom det vel i virkeligheden er en dag for sent, tager jeg nu alligevel udfordringen op - kærlighed er jo lige vigtig hver dag

Jeg har ikke altid været lige heldig med de mænd jeg har forelsket mig i eller også var jeg heldig, men turde ikke rigtig følge mit hjerte - ihvertfald havde jeg en bedsteven, der en dag sagde til mig ‘nå, men hvor længe holder det så…? altså før du stikker af igen’? Det satte afgjort nogle tanker i gang dengang!

Her nogle af de vigtige;

Min første ‘kærlighed’ hed Flemming, jeg var 7 år gammel. Han var 13 og den dag i dag fatter jeg ikke, at han kunne holde mig ud, jeg må have været en stor gang klister. Jeg var simpelthen så vild med ham, at jeg konstant holdt øje med ham og hele tiden skulle være i nærheden af, hvor han boede. Han gav mig også mit første kys, et rigtig tante et af slagsen

Min første rigtige kæreste hed Flemming, jeg var 14 år og håbløst forelsket i min ‘flaskedreng’ - men jeg flyttede på et tidspunkt fra København og så gled det ud i sandet. Vi holdt dog kontakten i flere år via brev og det er da sket en del gange i mit voksenliv, at jeg er rendt ind i ham.

Via et job som garderobedame på et diskotek mødte jeg Kjeld - vi blev forlovet efter 3 måneder og flyttede sammen. I dag kan jeg ikke rigtig huske hvad det var der gjorde, at vi gik fra hinanden - men det gjorde vi.

Så mødte jeg Kent… en musiker som jeg også var meget forelsket i - vi boede sammen i et år, men det var så tydeligt at det bare ikke skulle være os, vi var ganske enkelt ikke enige om ret meget.

Så mødte jeg sønnikes far - det tog ham meget lang tid at få mig til at falde for ham og da det var sket, tjah… så fandt han mig vist ikke så interessant alligevel. Ihvertfald havde vi et af - og på forhold igennem noget tid og det var så ved en af de lejligheder jeg blev gravid. Jeg tror at jeg vidste helt fra starten at han ikke ville det… men ellers blev jeg ihvertfald ret hurtigt klar over det og da jeg så fik at vide af min læge, at jeg sikkert ikke ville kunne få flere børn, hvis jeg fik en abort - tjah så var valget klart.

Da sønnike var 8 år mødte jeg min eksmand -  da vi havde kendt hinanden en måned og 9 dage friede han til mig og præcis et år efter frieriet blev vi gift. Vi købte hus og fik Princess og jeg var stormende forelsket… Af mange forskellige grunde holdt vores forhold ikke og jeg bad om skilsmisse efter knapt 5 år sammen med ham, det er nok noget af det sværeste jeg nogensinde har gjort og bagefter græd jeg i meget lang tid over, at have mistet. I dag tænker jeg at det var en klog beslutning, vi er begge dejlige mennesker som indeholder en masse gode ting, vi var bare ikke gode for hinanden. Jeg ved at min eks. mand har haft det svært med kærlighed efter vores brud, han mødte desværre en kvinde som ikke var god for ham og det var et seriøst tilfælde af kærlighed gør blind. Jeg håber, af hele mit hjerte - at han en dag møder den kvinde som gør at han føler sig lykkelig og glæder sig til at komme hjem.

Nogle år efter min skilsmisse mødte jeg Elektrikeren, som også hedder Flemming - aner I et navn der går igen? og ham bor jeg sammen med i dag. Min søn er vild med ham, min familie er vild med ham og jeg er vild med ham. Og nu har vi så også fået ‘barn’ - jeg har svært ved at forestille mig et liv uden min Elektriker, det eneste der lidt er en hage ved ham er, at han ikke vil giftes og det vil jeg!

Hvorfor? spurgte han mig en dag… Og jeg svarede at det for mig er den største kærlighedserklæring at få… at den mand jeg elsker kigger på mig og tænker ‘hende tror jeg godt jeg kan holde ud resten af mit liv’ og at han via ægteskabet deler det med hele verden. Ringen er et uendelighedssymbol og for mig et smukt symbol på at man hører sammen. Jeg er ligeglad med et kæmpebryllup, dels har jeg prøvet det og dels har det ikke så meget med handlingen og kærligheden at gøre. Kærlighed er det man føler når man hver eneste dag glæder sig til at komme hjem til sin partner, og når man kan savne ham/hende selvom man så hinanden i morges. Det er præcis sådan jeg har det med Elektrikeren, men vi fejrer altså ikke Valentines dag så jeg har altså ikke reddet mig en lækker fedende chokolade, en buket blomster eller andet - til gengæld har han i dag kørt adskillige kilometer for, at hente nuggets til mig og der var sørme en sunday is med som dessert

Jeg vælger at lade være med at tagge andre (måske kan jeg genoptage til næste år) - Valentines er jo overstået for denne gang.

Lad mig præsentere - Kayza :)

- det seneste familiemedlem…

Kayza er født den 1. december og er en blanding mellem en sort Labrador og en Schæfer. Egentlig stod der i annoncen at det var en Labrador, meeeen hverken vi eller dyrlægen er blinde og da sælger havde Schæfere og hendes søn en Labrador, har vi en mistanke om at der er sket en lille sniger.

Jeg har ellers aldrig været særligt begejstret for Schæfere, jeg synes at de piver vildt meget og at de godt kan være aggresive. Måske har jeg bare været uheldig, men… det er langt fra min favoritrace og jeg er jo ellers seriøs hundeelsker

Kayza og jeg starter til hvalpetræning den 20.2 og jeg glæder mig helt vildt… Hun kan allerede sitte og virker meget ivrig efter at aflevere, når vi leger med bold. Efter knapt en uge forstår hun ‘nej’ og ‘ikke bide’ og virker på alle mulige måder ivrig efter at gøre det vi gerne vil have. Hun kan være en kæmpebølle, men jeg synes også at jeg fornemmer et mildt og roligt sind og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig til den dag hvor hun er stor og opdraget nok til, at hun ligger i benenden når jeg læser, for der er en meget tom plads ledig lige nu.

Hvis du har erfaring med denne blanding, så må du da gerne lægge et par ord om det :o)

Det er længe siden…

- jeg har blogget, alt for længe siden… Men det er som om der hele tiden sker ting i mit liv der fylder.

Og det er desværre ikke kun gode ting!

Forrige tirsdag døde min allerbedste ven i hele verden, Princess… Nogen vil sikkert undres over at jeg kalder min hund min bedste ven, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde hende. Hun har fulgt mig i tykt og tyndt i 8½ år - det var nemlig alt hvad skæbnen mente, at vi skulle have sammen :’(

Den pågældende tirsdag var hun som hun plejer da jeg gik på job om morgenen, det samme gjorde sig gældende da Sønnike kom hjem kl. 12.00 og Elektrikeren kl. 15.30. Da jeg kom hjem omkring kl. 16.00 undreres jeg godt nok over at hun lå på badeværelset, men jeg tilskrev det en angst for snestormen… Kl. 17.00 hvor jeg gik ind i min seng for at læse i sengen, blev min undren dog til et check - Princess plejede altid at gå med mig… Jeg nussede hende bag øret og ville lige gå ned at tisse med hende og som tænkt så gjort. Hun tissede lige udenfor døren, gik vel omkring 10 skridt, og lagde sig så ned og ville ikke gå mere og så blev jeg bange! Bar hende retur til opgangen og løb op og hentede Elektrikeren og bød ham at køre direkte til dyrehospitalet. Der blev hun lagt i drop og fik taget blodprøver og så blev vi sendt hjem med besked om, at dyrlægen ville ringe 2 timer efter og give besked. Så længe fik der ikke - 50 min. efter ringede han op og sagde, at Princess var sovet stille ind 3 min. forinden.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg noterede mig at dyrlægen ringede kl. 19.24

Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grædt så meget, som jeg har grædt i den sidste uge og bitte små ting minder mig hele tiden om… at hun er væk… Mit hjerte ville sådan ønske at jeg havde haft bare en dag eller to til at blive klar over, at det var den vej det bar - i mit hoved ved jeg godt, at det her var det mest barmhjertige for min hund. Men for pokker hvor jeg bare savner hende <3 <3 <3

Så det her indlæg må blive en del af min hyldest til den for mig dejligste hund i verden. Ingen vil nogensinde kunne erstatte hende - heller ikke selvom tomrummet er fyldt ud med en dejlig ny hvalp (den skal I nok få lov at høre mere om senere, hun er jo en del af min verden nu)

Gaven fra hundeelskeren til hunden(e)

Jeg er simpelthen nødt til at reklamere for en sag her, som jeg synes er genial Og jeg har allerede besluttet at nogle af mine julegavepenge i år skal gå til nogle af de hunde i verden, som ikke har det lige så fantastisk som min egen Princess… Selvom man kun kan hjælpe få, har man jo alligevel gjort en forskel… Et klik på billedet vil føre dig videre til donationssiden Indtil videre er der indsamlet hundemad for 23.100 kr. - det kan vi være med til at gøre meget bedre… God jul - til menneskets bedste ven…

Det er både sikkert og vist…

Jeg er i overgangsalderen!

Jeg er 42 år og fik for lidt over 5 år siden fjernet min livmoder (en såkaldt total hysterektomi) - jeg bibeholdt æggestokkene og har egentlig ikke tænkt så meget over konsekvenserne, før jeg i løbet af sommeren begyndte at få nogle slemme hedeture.

Af min læge blev jeg sendt til blodprøvetagning, som ikke konstaterede andet end at jeg havde et temmelig lavt D-vitamin tal. Jeg har så siden indtaget 10 mg D-vitamin pr. dag. Nogen virkning har det haft, men… ikke desto mindre tog hedeturene mere og mere til og selv nu - hvor det er rimelig køligt udenfor kan jeg svede, så det nærmest driver af mig. Jeg tror ikke at der er nogen der vil kunne forstå hvor slemt det er, før de selv har prøvet det. Denne her konstante følelse af at have det for varmt, være svedig og aldrig føle sig rigtigt ren.

Det værste er nætterne… Jeg sover godt nok ikke meget, vågner en del gange i løbet af natten og er gennemblødt af sved

Jeg er ikke tilhænger af hormoner, så istedet har jeg fået et alternativ Catapresan som også bruges som middel mod migræne. Indtil videre er jeg oppe på at spise 3 stk pr. døgn uden den store virkning og må blankt erkende, at jeg er meget meget træt af overgangsalder.

Jeg har forsøgt at åbne vinduet om natten, men det har ikke den store effekt, jeg kan nemlig sagtens fryse og samtidig være totalt svedig. Manglende/for lidt  nattesøvn er i min optik noget af det værste der findes - det påvirker alt hvad man ellers laver i løbet af dagen/ugen/måneden… Og jeg kan mærke det… Jeg føler mig simpelthen så uoplagt når jeg har haft en varm nat og der kan godt gå mange nætter inden jeg får en fuld nattesøvn.

Derudover er der jo også ulemperne om dagen… Man kan blive irritabel, lidt deprimeret osv osv - så det at skulle have en nogenlunde normal hverdag bliver pludselig en prøvelse. Og det er jo ikke en sygdom, så der er hverken den store accept eller forståelse for det der følger med sådan en omgang.

Hormoner skulle virke godt, men… jeg har nu ikke den store lyst til at skulle få de bivirkninger der så følger med dem…

Så pt. lider jeg bare… Ikke helt i stilhed, men alligevel!

Jeg er allerede træt af vinter - ØV!

Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er fordi jeg slet ikke fik sommer nok. September og oktober var skønne måneder, men sommer var det ikke og hvor blev solen af i de 4 uger jeg havde sommerferie???

Pt. har jeg lyst til at gå i hi - bare sove de lange, mørke dage væk og først vågne når det bliver forår… Eller nej, jeg nupper lige julen med - det er nu et ret hyggeligt tidspunkt på året.

Jeg har ikke det store overskud til meget andet end strikketøj og bøger når jeg er hjemme. Først har jeg fået løftet musklen i panden via operation, siden fået fjernet overskydende hud på øjenlågene og da det hele var ved at være overstået, ville det ene sår i panden ikke hele, så jeg nuppede lige en tur mere med kniv og syning. Og så blev jeg forkølet eller rettere, fik influenza… som jeg bare ikke kan slippe af med, så morgenerne er hårde - jeg hoster og hoster om natten og får ikke sovet meget. Og så er overskuddet så spm så på jobbet hvor vi for tiden har ret travlt og overarbejder en del.

Og jeg drømmer om natten… de mærkeligeste ting… Ikke hyggelige drømme, men drømme der gør at jeg helst vil vågne og ikke kunne huske det bagefter…

Hvis nu solen bare lige ville komme lidt frem og varme det hele lidt i weekenden, evt. så jeg kunne sidde på altanen med tæppe og kaffe og nyde de roser der endnu ikke har opdaget at det er vinter, så tror jeg at tingene ville se meget lysere ud

Det er MIG der bestemmer!

Var en sætning, der i dén grad faldt mig ind i forgårs da min søn sagde: ‘Mor… Jonas og jeg har snakket om… altså når nu vi er færdige med skolen’ (her forestillede jeg mig, at han ville sige at de havde talt om at flytte sammen, så han måske snart fløj fra reden - så det forberedte jeg mig på) … ‘altså vi skal jo begge to i militæret og der går jo noget tid før jeg kan komme på politiskolen, så vi talte om at få en uddannelse som konstabler og så blive udstationeret til Iran eller Irak… Hvad ville du sige til det?’

Hvad jeg vil sige til det????

Hvad vil jeg sige til det???

NEJ! For fanden det må du ikke! Det er absolut ikke en mulighed i dine fremtidsplaner… Det er farligt og jeg FORBYDER dig det!

Men det sagde jeg ikke… Jeg sagde ‘det kan jeg jo ikke forbyde dig, det er jo dit liv og du er godt på vej til at være voksen - men jeg ville ikke  være vild med det’.

Bagefter tænkte je en del over om jeg måske alligevel ikke skulle have været mere ‘åben’ agtig… Jeg mener, jeg har jo opdraget knægten til at følge sit hjerte, gøre det han finder rigtigt og bruge masser af sund fornuft undervejs og hvis jeg nu havde givet udtryk for min umiddelbare angst omkring det, så ville han måske tænke sig om en ekstra gang?!

Men sandheden er jo… at man ikke kan stoppe sine unger ind i en beskyttende plasticbobbel og gemme dem bort fra alle de farer der er i livet. Stort set alt hvad man gør er jo forbundet med en risiko og kender jeg sønnike ret, så har han allerede overvejet alle ulemper ved en sådan beslutning.

Tilbage er der kun for mor at håbe på, at det blot er en grille og at han kommer på bedre tanker inden han når så langt. For jeg ville jo ikke have et roligt øjeblik, før han var hjemme igen fra sådan en tur.

Suzanne i Q mag :) - restylane og botoxbehandling…

Jeg ved det godt! Jeg har absolut ikke været flink til at skrive blogindlæg siden sommerferien startede… Jeg synes ikke at der skete så meget der kunne fortælles om og alligevel skete der en masse.

Som tidligere afsløret var jeg den heldige vinder af behandlingen ‘Vil du være rynkefri?’ i Q mag og bladet udkom den 28. september. Det har været en stor oplevelse, og det endelige resultat er meget tilfredsstillende, men jeg ville lyve hvis jeg påstod at det ikke gjorde ondt. Den første behandling hvor jeg fik fjernet rynker omkring munden, resulterede i blå rundt om munden i nogle dage efter, den opfølgende behandling gjorde dog ikke specielt ondt og det har absolut været det værd

Efterfølgende har jeg valgt at betale for en peeling behandling med salicylsyre og dét kan bestemt anbefales, særligt hvis man har lidt uren hud og ikke mindst solskader. Under billedet her, finder du links til Qs hjemmeside, hvor du kan finde flere billeder af begge behandlinger.

Jeg kan så også afsløre, at jeg siden har gennemgået en endnu større forandringproces Jeg har nemlig fået løftet musklen i panden (et såkaldt øjenbrynsløft) og jeg har fået fjernet overskydende hud og fedt på øjenlågene. Jeg er stadig i min helingsproces, men lover at lægge billeder op og skrive noget mere om begge behandlinger, når jeg er helet så meget at jeg kan dele efterbilleder… Allerede nu kan jeg sige at… Havde jeg vidst at resultatet blev så godt, så havde jeg gjort det længe før

Og nej, jeg er ikke besat af at få forandret mit udseende, men jeg har ikke et problem med at tage midler i brug som kan gøre, at jeg ser lidt yngre og friskere ud… Jeg er dog stadig der hvor jeg ikke helt ved om jeg nogensinde kunne finde på at få en direkte kosmetisk operation. Min øjenoperation var en nødvendighed, jeg havde næsten konstant hovedpine og det tog rigtig meget af min energi og ikke mindst min nattesøvn.

Hvis du vil vide mere er du naturligvis mere end velkommen til at stille spørgmål

(Klik på billedet for at åbne læsbar pdf.fil - det tager en lille smule tid før den loader, den skal jo åbne din adobe reader )

 Her finder du link til billeder af min restylanebehandling

og her finder du link til billeder af mine salicylsyrepeeling