Fordi man har et standpunkt, til man blogger et nyt

mar
05

Jeg må le…

Posted under Du store verden by Suzanne

Altså… udover at jeg bare ikke er flink til at blogge… så er jeg heller ikke særlig heldig med de designs jeg vælger… Jeg har i lidt over et døgn haft et design på, som jeg på et tidspunkt brugte en del tid på…

 

Og bevares, det er da også meget pænt, men… der er bare lige den hage ved det at det ikke har nogen ‘hjem’ knap og så er der nogle ting, der ikke er oversat.  Jeg satte mig så for, at det kunne jeg da lige fikse… Men nej! For nu er det så længe siden, at jeg har rodet med det tema, at jeg ikke kan huske hvor pokker man ændrer de enkelte ting henne *doh* - så kan jeg lære det kan jeg!

Men det er jo faktisk også sådan, at jeg har købt et Theme og det har jeg faktisk også brugt en del tid på, at ændre i.  Men så er jeg lidt krakiler - for når jeg vil have drop-down menuer og det ikke vil som jeg vil, så giver jeg op og ender med at lægge det på hylden. Så meget for flere ugers arbejde med, at lede efter koder osv. på nettet og oversætte ikke mindst :o|

Og når jeg så kommer hjem, så er jeg for tiden så smadret at jeg ikke orker ret meget andet, end at være hundemor til hvalpe Kayza og bagefter ender jeg i sengen med min bog eller som i går - et forsøg på at se et nyt afsnit af CSI New York. Den var sikkert god, men kl. 21.30 midt i reklamerne, der sov jeg. De kan sgi da også bare lade være med at vise reklamer - man fristes jo til at lukke sine trætte øjne i mens!

I dag fylder min mor 60 år og i morgen skal hun fejres med brunch - jeg vil ikke nævne noget om hvad vi søstre har planlagt, bare skrive - at helt i børnenes ånd, så gør de sjældent som deres forældre vil have ;)

Tillykke mor, jeg elsker dig <3 <3 <3

  1. Deborah sagde,

    Altså, uanset design, så skriv da bare. Jeg synes her er fint, men det er selvfølgelig også vigtigt, at du synes. Jeg har samme problem. Jeg vil gerne over på mit eget domæne igen, men har ikke overskud eller viden til, og det trækker ud med hjælpen, jeg er lovet - desværre.

    God fødselsdag med din mor, håber I får en dejlig dag.

  2. Madame sagde,

    Et stort tillykke med din mor Suzanne! Jeg håber, I har haft en dejlig fødselsdag.

    Alt det med design har jeg helt opgivet at bruge krudt på - jeg synes blogger er 1000 gange nemmere :-)

  3. Mylle sagde,

    Jeg sidder bare med et stort grin,og afventer noget mail hvor der står Hjææææælp!
    - Men imens vil jeg da ønske dig velkommen tilbage på din blog - og råbe hurra til din lille Moar…..

    Jeg er næsten sikker på at du popper op i min indbakke snart :-)

  4. Suzanne sagde,

    Debs, den kender jeg… det er bare så nemt at blive ved med at skrive hvor man er, men det er jo også lidt ærgerligt at have noget man har betalt for, som man så ikke arbejder på.

    Og tak for hilsner til min moar - også til dig Madame :o) Vi havde en hyggelig brunch og jeg har da også indtryk af, at min mor hyggede sig.

    Clausen, der går nok ikke længe - men jeg skal lige have tjek på lidt mere af det praktiske omkring Martins 18 års dag, det er det der fylder mest lige nu ;)

Smid en kommentar