17
Sammenbragte familier…
Posted under Du store verden by SuzanneMan hører oftest alle de dårlige historier om sammenbragte familier, sammenbragte børn og alle de problemer der er mellem den ene og den anden.
Sådan har Elektrikeren og jeg det - heldigvis - ikke… Jeg har Sønnike på snart 18, han har en datter på 22 - Frisøren, en datter på knapt 18, Grafikeren og en søn på 12, Splinten
Og både Elektrikeren og jeg føler os utroligt heldige, for vores to knægte enes - på trods af aldersforskellen, helt fantastisk. De sover på den stores værelse, spiller computer sammen, tager til rollespil sammen osv. osv. Faktisk kan de ikke engang gå med hunden, uden at de skal gøre det sammen :o)
Det gør mig usigeligt glad, at de har det sådan, vi er sparet for meget… Og når alle fire unger er hjemme, er der en god stemning og masser af snak om alt muligt. Og så er der så også det gode ved det, at min søn er vild med Elektrikeren - der er ikke de store konflikter mellem dem og Sønnike har flere gange sagt, at han bare er SÅ glad for at vi er flyttet sammen :o) Det pudsige er, at folk faktisk tror at de er søskende, hvilket ikke er så mærkeligt når man ser det billede herunder, hvor de ligger og putter med Kayza.
Det er også mit indtryk, at mine lånebørn er glad for mig… deres stedmonster ;o)


Skønne billeder af en glad familie
Det var dejlig læsning.
Dine øjne er blevet flotte efter behandlingen.
Det er sandt, at jeres sønner ligner hinanden utroligt meget. - Samme frisure og ansigtsform. Pigerne ser søde og friske ud - dig inklusive
Om jeg forstår den elektriker… Hvad mere kan han ønske sig?…
At sønnerne ligner hinanden på håret, kan jo forklares med at de har samme frisør
Og tak for komplimenten omkring øjnene, jeg var faktisk lidt spændt på om der var nogen der bemærkede (huskede) det - jeg er stadig noget rød efter laseren rundt om øjnene og jeg skal sikkert have lidt mere under venstre øje om nogle måneder (men det er så også i den side jeg har haft to ansigtslammelser, så det var huden meget mærket af)
I det store og hele er jeg glad for resultatet af både operation, laser, botox og restylane, men… jeg kan indimellem kigge mig i spejlet og synes, at ansigtet er lidt stift… men det er ifølge familien kun mig der har det sådan. Grafikeren fortalte mig ihvertfald til hendes bedsteforældres guldbryllup, at hun havde kigget mange gange på mig og tænkt, at jeg var meget smuk den dag
Og jeg forstår heller ikke Elektrikeren, men han mener ikke at det forandrer noget mellem os, han har jo valgt mig til ved at flytte sammen med mig og vise alverden, at vi hører sammen på den måde.
Men det er jo bare ‘mandelogik’ ikke sandt
Det lyder dejligt. Og skønt at alle kommer godt ud af det, men jeg tror nu nok, jeg havde holdt på mit med hensyn til ægteskab. Hvis han kan alt det andet, kan han vel også det? I don’t get it. Men ….
Smid en kommentar