10
Det er længe siden…
Posted under Ikke kategoriseret by Suzanne- jeg har blogget, alt for længe siden… Men det er som om der hele tiden sker ting i mit liv der fylder.
Og det er desværre ikke kun gode ting!
Forrige tirsdag døde min allerbedste ven i hele verden, Princess… Nogen vil sikkert undres over at jeg kalder min hund min bedste ven, men jeg ved ikke hvad jeg ellers skal kalde hende. Hun har fulgt mig i tykt og tyndt i 8½ år - det var nemlig alt hvad skæbnen mente, at vi skulle have sammen :’(
Den pågældende tirsdag var hun som hun plejer da jeg gik på job om morgenen, det samme gjorde sig gældende da Sønnike kom hjem kl. 12.00 og Elektrikeren kl. 15.30. Da jeg kom hjem omkring kl. 16.00 undreres jeg godt nok over at hun lå på badeværelset, men jeg tilskrev det en angst for snestormen… Kl. 17.00 hvor jeg gik ind i min seng for at læse i sengen, blev min undren dog til et check - Princess plejede altid at gå med mig… Jeg nussede hende bag øret og ville lige gå ned at tisse med hende og som tænkt så gjort. Hun tissede lige udenfor døren, gik vel omkring 10 skridt, og lagde sig så ned og ville ikke gå mere og så blev jeg bange! Bar hende retur til opgangen og løb op og hentede Elektrikeren og bød ham at køre direkte til dyrehospitalet. Der blev hun lagt i drop og fik taget blodprøver og så blev vi sendt hjem med besked om, at dyrlægen ville ringe 2 timer efter og give besked. Så længe fik der ikke - 50 min. efter ringede han op og sagde, at Princess var sovet stille ind 3 min. forinden.
Jeg ved ikke hvorfor, men jeg noterede mig at dyrlægen ringede kl. 19.24
Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har grædt så meget, som jeg har grædt i den sidste uge og bitte små ting minder mig hele tiden om… at hun er væk… Mit hjerte ville sådan ønske at jeg havde haft bare en dag eller to til at blive klar over, at det var den vej det bar - i mit hoved ved jeg godt, at det her var det mest barmhjertige for min hund. Men for pokker hvor jeg bare savner hende <3 <3 <3
Så det her indlæg må blive en del af min hyldest til den for mig dejligste hund i verden. Ingen vil nogensinde kunne erstatte hende - heller ikke selvom tomrummet er fyldt ud med en dejlig ny hvalp (den skal I nok få lov at høre mere om senere, hun er jo en del af min verden nu)


“No matter how little money and how few possesions you own, having a dog makes you rich”
Og det er nemlig absolut ikke løgn… Jeg er sørme også glad for at jeg blev overtalt til at få den lille ny - det er vidunderligt at have hundeliv i huset, også selvom hun lige nu er på bøllestadiet
Dyr er en stor berigelse i det hele taget. Både hunde og katte, har været en stor glæde for mig og selvfølgelig ikke mindst hestene.
Du skal nok komme dig over tabet af Princess, men selvfølgelig glemmer man ikke sin bedste ven, aldrig! Men med tiden er mindet ikke forbundet med smerte. Heldigvis var hun en elsket hund, der havde det godt, sålænge hun var her.
Hvor gør det mig ondt at høre, at du har mistet din kære Princess, Suzanne. Det må være ganske forfærdeligt for dig. Det er så trist, at vores dyr ikke kan fortælle os, når de ikke har det så godt.
Hvor er Princes kær på billedet med et elsket tøjdyr
Varme tanker fra mig.
Nej Debs, det er der ingen tvivl om at jeg ikke gør. Jeg ved jo godt at savnet glider i baggrunden, men der er stadig så mange ting der minder om hende. Heldigvis er jeg vist ved at have været i alle kroge og har fået fjernet de lyse hår - tænk at man kan blive ked af det fordi man finder et hundehår på sit tøj. Og ja, hun var MEGET elsket og jeg ved, at hun vidste det… Og tak Debs, fordi du har været der så meget i de sidste uger, det er utrolig sødt af dig
Lone, du må bestemt være hundeven - det er vist kun mennesker der kan lide hunde, som forstår den enorme tomhed, der kan være forbundet med et tab af den slags… Og ja, hun er/var kær… Heldigvis har jeg en million billeder af hende i alle mulige tænkelige situationer - hun har været så meget en del af familien, at hun er med på stort set alle billleder
[...] Nye kommentarer Deborah til Lad mig præsentere - Kayza :)Suzanne til Lad mig præsentere - Kayza :)Madame til Lad mig præsentere - Kayza :)Suzanne til Lad mig præsentere - Kayza :)Suzanne til Det er længe siden… [...]
Smid en kommentar