Fordi man har et standpunkt, til man blogger et nyt

nov
06

Jeg er allerede træt af vinter - ØV!

Posted under Dit & dat by Suzanne

Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er fordi jeg slet ikke fik sommer nok. September og oktober var skønne måneder, men sommer var det ikke og hvor blev solen af i de 4 uger jeg havde sommerferie???

Pt. har jeg lyst til at gå i hi - bare sove de lange, mørke dage væk og først vågne når det bliver forår… Eller nej, jeg nupper lige julen med - det er nu et ret hyggeligt tidspunkt på året.

Jeg har ikke det store overskud til meget andet end strikketøj og bøger når jeg er hjemme. Først har jeg fået løftet musklen i panden via operation, siden fået fjernet overskydende hud på øjenlågene og da det hele var ved at være overstået, ville det ene sår i panden ikke hele, så jeg nuppede lige en tur mere med kniv og syning. Og så blev jeg forkølet eller rettere, fik influenza… som jeg bare ikke kan slippe af med, så morgenerne er hårde - jeg hoster og hoster om natten og får ikke sovet meget. Og så er overskuddet så spm så på jobbet hvor vi for tiden har ret travlt og overarbejder en del.

Og jeg drømmer om natten… de mærkeligeste ting… Ikke hyggelige drømme, men drømme der gør at jeg helst vil vågne og ikke kunne huske det bagefter…

Hvis nu solen bare lige ville komme lidt frem og varme det hele lidt i weekenden, evt. så jeg kunne sidde på altanen med tæppe og kaffe og nyde de roser der endnu ikke har opdaget at det er vinter, så tror jeg at tingene ville se meget lysere ud ;)

Smid en kommentar