Har du 2 kroner???

Det er et spørgsmål der har mødt mig en del gange når jeg går på Nørreport station til og fra arbejde og da det ofte er det samme menneske, som spørger efter de 2 kroner, må jeg formode at det er rentabelt på én eller anden led og 2 kroner er jo heller ikke meget for den enkelte.

Jeg er lidt træt af min gæld - ikke at den er kæmpestor, men den forhindrer mig i at gøre nogle af de ting jeg gerne vil og hvis bare den var ude af verden, kunne min søn og jeg så rigeligt leve af min månedlige indtægt.

Jeg har derfor regnet på, hvor meget jeg ville kunne få ind hvis hver eneste borger i Danmark gav mig 2 kroner.

Danmarks statistik siger, at befolkningstallet i Danmark pr. 28. maj er 5.540.241 og det ville give mig 11.080.482 kr. at gøre godt med - gælden kunne blive betalt og jeg kunne give rigtig mange millioner til et godt formål.

Nu er det jo ikke fordi jeg er doven, at jeg ikke vil stille op på Nørreport med mit raslebæger, men det er jo ikke hele Danmarks befolkning der kommer forbi der, så jeg har en meget nemmere løsning!

Hvis du tæller hvor mange I er i din hustand, ganger det med 2 og sætter beløbet i kr. ind på min konto 4955 - 4955262626 så lover jeg til gengæld, at holde mig fra Nørreport station og opgive det samlede beløb til skat som indtægt, ja for - jeg er jo ikke ude på at snyde nogen.

Tusind tak for hjælpen

Den lille forskel…

- kan indimellem betyde rigtig meget…

For længe side, lovede jeg at jeg ville lægge før og efter billeder på i forbindelse med mine øjenoperationer og tiden er kommet, for jeg var nemlig til mit sidste tjek igår og fik taget det sidste billede der mangler stadig lidt heling efter den sidste laserbehandling, så først om nogle måneder vil huden under øjnene være glattet optimalt ud.

Min mor var med mig i går, hun har hele tiden sagt “så slem så du altså heller ikke ud og jeg synes altså ikke, at det var nødvendigt” - men da hun så billederne var det første hun sagde “Det er da ikke dig, så vred og træt så min datter da ikke ud”.

Men jo, det gjorde jeg og jeg kan bevise det

For den nysgerrige, jeg har fået lavet et øjenbrynsløft, det skulle jeg selv betale og det kostede 6000,- uden medicin mm. Operationen af det øvre øjenlåg blev dækket af sygesikringen, operationen af nedre øjenlåg samt laserbehandling skulle jeg selv betale og det kostede 9.500,- uden medicin.

Alt i alt er det nogle af de bedste penge jeg har brugt på mig selv og jeg kan varmt anbefale Kim Julians klinik i Hovedvagtsgade og ikke mindst hans søde klinikpiger Fra det øjeblik jeg trådte ind ad døren første gang, til jeg gik ud igår har jeg fået en varm, indlevende og ikke mindst professionel behandling.

Billederne er scannet ind fra et stykke papir og kvaliteten er ikke den bedste… Og det er altså bevidst at jeg ikke smiler på billedet, det gør at man ikke kan se hele resultatet.

Opdragelse af hundehvalp…

Kayza er en rigtig dejlig hvalp og jeg er faktisk begyndt, at holde rigtig meget af hende… Men vores gåture er ved, at udvikle sig til et mareridt! Hun trækker mig simpelthen af sted og min tålmodighed bliver i dén grad testet.

Jeg tror, at jeg har læst alt hvad jeg kan komme i nærheden af på nettet og der er bare ikke rigtig noget af det der virker for os. Elektrikeren påstår, at hun ikke trækker når han går med hende (!) Men da jeg er overbevist om, at hun trækker fordi hun er ivrig og virkelig gerne vil opleve noget, så har jeg lidt svært ved at se, hvorfor hun kun skulle trække afsted med mig?!

Kayza er lige blevet 5 mdr. og er derfor i den såkaldte teenagealder, hvor hun bliver mere bevidst om sig selv (haha… det har hun sgi været hele tiden), og får mere selvtillid - skriver de kloge hoveder på nettet og jeg har prøvet med belønning, stop-metoden, kontakt og alt muligt andet, men min ‘lille’ hvalp vil altså bare ud at se verden… og løs kan hun ikke være, dels må vi ikke det her, men ørerne virker ikke rigtig når jeg skal kalde hende til mig.

Indrømmet, lige nu glæder jeg mig til narrestregerne er overstået og jeg får en lidt mere voksen hund ud at gå tur

Jobsøgning og almindelig høflighed…

Pt. skriver jeg jobansøgninger og jeg må sige, at jeg til stadighed forundres over den måde, som flere virksomheder agerer i dén forbindelse. Jeg har en formodning om, at de fleste gerne vil tage sig professionelt og positivt ud overfor en ansøger, som viser interesse for en virksomhed. Desværre lader det til at flere virksomheder mener, at de kan handle som det passer dem i dén forbindelse, måske er det fordi det er ‘arbejdsgivers marked’, ihvertfald er det langt fra alle der reagerer professionelt i processen.

Mine ansøgninger er altid personlige, jeg tager mig dels tid til at læse opslaget ordentligt igennem og er der en hjemmeside, så bruger jeg den til at læse mere om - dels virksomheden, og også afdelingen, hvis muligheden er der. Jeg kan lide at være godt forberedt, både når jeg skriver ansøgningen, men også når jeg tager til samtale.

De værste er de der ikke engang gider gøre sig den ulejlighed, at takke for ansøgningen. Jeg sender mine pr. mail og hvor svært kan det lige være, at trykke på ‘besvar’ og skrive “Tak for din ansøgning, vi vender tilbage til dig”? 

De næste er dem der har haft én til samtale og venter længe med at vende tilbage. Og når de så endelig gør det, så får man et standardsvar som ligner dem de sender ud til dem der ikke har været til samtale (!) Nå men, selv tak fordi jeg viste interesse for jer, det mindste I kunne gøre var da, at takke for samtalen - jeg brugte jo både tid og penge på jer! I et enkelt tilfælde skrev jeg faktisk en mail til lederen af afdelingen en uge efter samtalen og spurgte om de havde besluttet sig og hvis ikke, hvornår jeg så kunne forvente at høre fra dem. Den mail blev bare ignoreret og 1½ uge efter fik jeg så deres standardafslag.

Sådan en virksomhed har jeg faktisk slet ikke lyst til, at være en del af.

Og så er der dem der ikke gør sig den ulejlighed at skrive at ansøgningen er modtaget, så man må ringe og de selvsamme der heller ikke gider at fortælle, at stillingen er besat til anden side.

Man kan, når man søger nyt job, godt nå dertil, hvor man føler at man gør et enormt dårligt indtryk til samtalen. Og indrømmet, der har jeg da også været - indtil jeg blev ringet op og fik et mundtligt afslag efter en samtale. Jeg blev rost for min måde at være på, fik at vide at jeg var meget professionel og gjorde et rigtig godt indtryk og fik at vide, at den eneste grund til afslaget var, at de ikke ville oversælge stillingen og at de var bange for, at jeg ville komme til at kede mig. Og det var endda chefen der tog sig tiden til at ringe!

Det er muligt, at det er ‘arbejdsgivers marked’, men derfor behøver man jo ikke at få en ansøger til at føle sig ligegyldig. Selvom vi ikke bliver valgt til en stilling, så er almindelig høflighed efter min bedste overbevisning det mindste man kan vise. Det er jo også os der bagefter via mund til mund metoden kan fortælle, at på den der arbejdsplads er de bare ikke er professionelle nok!

Der er en del der bør stramme op, eller jeg skal måske sige - hold da op, de trænger godt nok til en god sekretær!