Fordi man har et standpunkt, til man blogger et nyt

Arkiv for november, 2009

nov
25

Gaven fra hundeelskeren til hunden(e)

Kategoriseret som Du store verden

Jeg er simpelthen nødt til at reklamere for en sag her, som jeg synes er genial :) Og jeg har allerede besluttet at nogle af mine julegavepenge i år skal gå til nogle af de hunde i verden, som ikke har det lige så fantastisk som min egen Princess… Selvom man kun kan hjælpe få, har man jo alligevel gjort en forskel… Et klik på billedet vil føre dig videre til donationssiden ;) Indtil videre er der indsamlet hundemad for 23.100 kr. - det kan vi være med til at gøre meget bedre… God jul - til menneskets bedste ven…

nov
17

Det er både sikkert og vist…

Kategoriseret som Helse & Sundhed

Jeg er i overgangsalderen!

Jeg er 42 år og fik for lidt over 5 år siden fjernet min livmoder (en såkaldt total hysterektomi) - jeg bibeholdt æggestokkene og har egentlig ikke tænkt så meget over konsekvenserne, før jeg i løbet af sommeren begyndte at få nogle slemme hedeture.

Af min læge blev jeg sendt til blodprøvetagning, som ikke konstaterede andet end at jeg havde et temmelig lavt D-vitamin tal. Jeg har så siden indtaget 10 mg D-vitamin pr. dag. Nogen virkning har det haft, men… ikke desto mindre tog hedeturene mere og mere til og selv nu - hvor det er rimelig køligt udenfor kan jeg svede, så det nærmest driver af mig. Jeg tror ikke at der er nogen der vil kunne forstå hvor slemt det er, før de selv har prøvet det. Denne her konstante følelse af at have det for varmt, være svedig og aldrig føle sig rigtigt ren.

Det værste er nætterne… Jeg sover godt nok ikke meget, vågner en del gange i løbet af natten og er gennemblødt af sved :(

Jeg er ikke tilhænger af hormoner, så istedet har jeg fået et alternativ Catapresan som også bruges som middel mod migræne. Indtil videre er jeg oppe på at spise 3 stk pr. døgn uden den store virkning og må blankt erkende, at jeg er meget meget træt af overgangsalder.

Jeg har forsøgt at åbne vinduet om natten, men det har ikke den store effekt, jeg kan nemlig sagtens fryse og samtidig være totalt svedig. Manglende/for lidt  nattesøvn er i min optik noget af det værste der findes - det påvirker alt hvad man ellers laver i løbet af dagen/ugen/måneden… Og jeg kan mærke det… Jeg føler mig simpelthen så uoplagt når jeg har haft en varm nat og der kan godt gå mange nætter inden jeg får en fuld nattesøvn.

Derudover er der jo også ulemperne om dagen… Man kan blive irritabel, lidt deprimeret osv osv - så det at skulle have en nogenlunde normal hverdag bliver pludselig en prøvelse. Og det er jo ikke en sygdom, så der er hverken den store accept eller forståelse for det der følger med sådan en omgang.

Hormoner skulle virke godt, men… jeg har nu ikke den store lyst til at skulle få de bivirkninger der så følger med dem…

Så pt. lider jeg bare… Ikke helt i stilhed, men alligevel!

nov
06

Jeg er allerede træt af vinter - ØV!

Kategoriseret som Dit & dat

Og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at det er fordi jeg slet ikke fik sommer nok. September og oktober var skønne måneder, men sommer var det ikke og hvor blev solen af i de 4 uger jeg havde sommerferie???

Pt. har jeg lyst til at gå i hi - bare sove de lange, mørke dage væk og først vågne når det bliver forår… Eller nej, jeg nupper lige julen med - det er nu et ret hyggeligt tidspunkt på året.

Jeg har ikke det store overskud til meget andet end strikketøj og bøger når jeg er hjemme. Først har jeg fået løftet musklen i panden via operation, siden fået fjernet overskydende hud på øjenlågene og da det hele var ved at være overstået, ville det ene sår i panden ikke hele, så jeg nuppede lige en tur mere med kniv og syning. Og så blev jeg forkølet eller rettere, fik influenza… som jeg bare ikke kan slippe af med, så morgenerne er hårde - jeg hoster og hoster om natten og får ikke sovet meget. Og så er overskuddet så spm så på jobbet hvor vi for tiden har ret travlt og overarbejder en del.

Og jeg drømmer om natten… de mærkeligeste ting… Ikke hyggelige drømme, men drømme der gør at jeg helst vil vågne og ikke kunne huske det bagefter…

Hvis nu solen bare lige ville komme lidt frem og varme det hele lidt i weekenden, evt. så jeg kunne sidde på altanen med tæppe og kaffe og nyde de roser der endnu ikke har opdaget at det er vinter, så tror jeg at tingene ville se meget lysere ud ;)