Arkiv for august, 2009
aug
19
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Via bladet Q - min makeover er en reduktion af mine rynker i ansigtet ved hjælp af Restylane og Botox.
Restylane består af 98% vand og 2% hyaluron og er et naturligt stof i huden, som desværre med alderen mindskes.
Botox indeholder stoffet botulinum A-toksin, som har været benyttet siden 1990 til bl.a. spastiske lammelser, svedpatienter og kosmetiske behandlinger. Det injiceres i hudmusklerne med en tynd kanyle. Stoffet gør, at musklerne bliver forhindret i at trække sig sammen, og huden glattes derfor ud. Virkningen kommer gradvist i løbet af en uge, men er kun midlertidig og skal gentages jævnligt.
Der er rigtig mange fordomme omkring denne form for rynkebehandling og omkring skønhedsbehandlinger i det hele taget og jeg har da også læst en masse om emnet, inden jeg i slutningen af juni måned reagerede på Qs annonce ‘Vil du være rynkefri?’.
Der var dog ikke noget der gjorde, at jeg mistede lysten - efterhånden er behandlingerne så gennemprøvede, at jeg skønnede at der ikke var de store risici i mit tilfælde. Og jeg må erkende at rynkerne omkring min mund generede mig meget, når jeg havde læbestift på og den flød ud i rynkerne.
Torsdag den 30.7 var jeg så til min første restylanebehandling - til stede var en journalist, en fotograf, en videooptager og Ida som skulle foretage indgrebet.
I forgårs var jeg til min 2. behandling og der fik jeg også botox i panden og mellem øjnene. Efter denne 2. behandling kan jeg tydeligt se forskellene og jeg er foreløbig meget glad for resultatet
Inden længe skal jeg have lavet efterbilleder til Q - jeg regner med at artiklen kommer i september måneds blad, men jeg har også fået lov at lægge materialet ud her på siden.
Den 2. september skal jeg til tjek omkring det samlede resultat og her har jeg valgt at få en peelingkur, som skal fjerne solskadet hud, grove porrer mv. Når jeg nu har fået så meget tilskud til behandlingen, synes jeg at det ville være ærgerligt ikke at få det fulde udbytte…
Fordommene omkring denne form for forskønnelse forstår jeg ikke - ejheller omkring diverse operationer. Alle mennesker har deres grænser for hvad skønhed er og hvor langt de vil gå og jeg mener, at det er individdets ret at have dette valg. De fleste går jo også op i tøj, makeup, dufte osv og der er vel ret beset ikke noget galt i at gå skridtet videre…
aug
18
Kategoriseret som
Du store verden Indrømmet, jeg har absolut intet ønske om at være kendt - hverken for det ene eller det andet og slet ikke når jeg ser, hvordan pressen behandler kendte og i særdeleshed deres yndlingsofre. Det er som om de oftere leder efter noget grimt eller skandaleagtigt de kan skrive om, end hvordan en person i virkeligheden er. Og desværre er der både læsere og købere til den slags smuds.
På det seneste er vi blevet overdænget med Anni og Eriks historie - som jeg på mange måder synes er fremstillet som en soap. Men sandheden er jo, at rigtig mange af os ikke-kendte også har op - og nedture i vores forhold, der er ikke den store forskel på ‘dem’ og ‘os’.
Og ja - der er sikkert nogen der vil plædere, at de selv har ‘bedt’ om det… Men helt ærligt, nej - det mener jeg ikke at de har. Når man laver et eller andet til tv, så tror jeg ikke at man altid overvejer konsekvenserne af det man gør og omgivelsernes reaktion.
Og med Erik og Anni i Hollywood, så kom der rigtig gang i folks fordomme og særligt Anni har været hele turen igennem pga. sine store bryster, læber osv. - hold da op hvor det kunne få folk op af stolene og finde de mindre pæne ord frem. For når man havde lyst til at se sådan ud, så var man nok heller ikke særlig klog.
Det synes jeg så i høj grad, at Anni modsagde i torsdag da hun var i Aftenshowet på DR1 - der viste hun, at hun også er en ganske almindelig kvinde, med følelser, tanker og sårbarhed - en kvinde som tænker over tingene og som ikke er så dum endda
Jeg synes også at Anni viser at hjertet har sine egne vegne og at kærlighed kan overvinde mange ting - at hun ikke bærer nag… Faktisk synes jeg at Anni viste hvor meget format hun har og hvor stort et menneske hun er… og er det så ikke lige meget hvordan det er pakket ind? Har vi ikke alle lige meget ret til respekt, til at vores privatliv respekteres og til at blive vurderet på dem vi er og ikke nødvendigvis hvordan vi ser ud?
Det er med udseendet som med kunst - det kan ikke diskuteres, nogen kan lide det ene mens andre kan lide det andet, heldigvis! Tænk hvis mennesker var ensrettede og ensformige, det er da forskellene der giver krydderi på tilværelsen.
Billedet herunder gør mig glad - det viser et forelsket par som virkelig kan lide hinanden… Billedet er taget på Malta fornylig <3

Anni har givet mig lov at bruge billedet på min side og af respekt for hende, har jeg valgt at slå kommentarfunktionen i indlægget fra… Mine faste bloglæsere kan sikkert gætte hvorfor og vil nok tilgive mig
aug
13
Kategoriseret som
Du store verden Min kammerat Mylle opfordrer mig igen og igen til at sætte mig ind i Photoshops mange fantastiske muligheder. Indtil dato har jeg ikke taget ham på ordet, synes ganske enkelt at det tager en masse tid, at skulle sætte sig ind i programmet og helt nemt er det altså ikke…
Men Mylle mener at jeg har uret og det skulle han så bevise i indbakken i morges
Denne mand:

Og denne kvinde:

Bliver til:

Muhahaha… Jeg er stadig ikke overbevist og synes iøvrigt, at Mylle trænger voldsomt til en klipning
aug
10
Kategoriseret som
Du store verden - at jeg fylder 42 år… Om jeg fatter hvor tiden er blevet af… Og ærlig talt så føler jeg mig heller ikke som én på 42 år… Ikke desto mindre er der stor forskel på hvordan jeg ser ud på billedet her:

Og på nutiden…

Og interesserne er så også nogle lidt andre
Har du været forbi før, så ved du at jeg har holdt en laaaang blogferie - det virkelige liv og ferie med sønnike og kæresten har fyldt mest - men det betyder ikke at jeg ikke har oplevet noget
Sønnikes værelse er blevet sat i stand, så man nu kan se at det er en teenager der bor der og han har fået nye og mere brugervenlige møbler samt diverse kasser, skuffer og æsker til opbevaring, så det er nemmere for ham at holde orden. Og stik imod forventet, så har der rent faktisk været orden siden
Jeg har taget en masse gode billeder med spejlreflekskameraet;

Jeg har læst bøger, er blevet noget bedre til at spille poker, har fået lagt en masse varer på QXL og har da også fået solgt noget
Spillet bowling i DGI byen, fejret hundepigens 8 års fødselsdag og ellers har vi bare lavet det vi havde lyst til, incl. at sove til middag
Håber at du også har haft en dejlig sommerferie og er klar til efteråret og vinterens udfordringer.