Bedsteveninde…!…?

Kategoriseret som Kvinders tanker

Jeg har tænkt en del over begrebet ‘bedsteveninde’ den sidste tid.

For hvad er det egentlig ordet dækker over?

Umiddelbart har jeg jo kun mine egne erfaringer - og for mig har en bedsteveninde primært været sådan én man så flere gange om ugen, jævnligt gik i byen med eller brokkede sig over kæresten over til (hvis man havde sådan én) eller talte med om de dates man nu gik på. Ikke sådan at forstå, at man ikke kunne tale om andre ting, men det kan faktisk koges ned til at være de primære emner.

Fælles for de ‘bedsteveninder’ jeg har haft, har været at det ikke holdt så pokkers længe - (max. nogle år) og jeg har faktisk tænkt en del over hvorfor. Jeg har nemlig ikke været for heldig med dem… de der bedsteveninder… Umiddelbart er det 5 specifikke jeg tænker på og når jeg tænker tilbage på episoderne, så er jeg stadig ikke helt med på hvad der gik galt.

Jeg havde f.eks. en veninde som mange gange sagde, at hun ikke kunne forestille sig at der kom et tidspunkt hvor vi ikke sås eller at vi nogensinde kunne blive uvenner. Varmt venskab med kontakt flere gange om ugen i 2 år - og pludselig en dag meddelte hun mig, at hun ikke fik så meget tid nu fordi hun var startet på en uddannelse. Jeg forsøgte at ringe nogle gange og sende sms og mail, men hørte aldrig noget retur og til sidst opgav jeg.

En anden veninde blev præsenteret for en fyr jeg så og som jeg på det tidspunkt var noget forelsket i. Det var meget tydeligt, at der var enorm kemi mellem dem og da jeg efter mødet konfronterede henholdsvis den ene og den anden med min oplevelse, fik jeg at vide at jeg var paranoid, at det ikke havde noget på sig osv. osv.  Faktisk gik hun så langt som til at svine mig til både i telefonen og på mail. Sjovt nok havde de 14 dage efter en parprofil på nettet!!!

En tredje veninde som jeg gik meget i byen med og havde kontakt med stort set hver dag, fik en kæreste… Og med den kæreste, så røg jeg ud med badevandet… Med ordene, ‘jeg har faktisk ikke det store behov for veninder’… Okay så… men så er det da mærkeligt at du det seneste år har ringet til mig stort set hver dag, hvis jeg ikke lige ringede til dig.

En fjerde… Kunne simpelthen kun se tingene fra sin egen side - hun endte med at give mig ondt i maven med sin evindelige trang til diskuteren og ‘jeg vil have ret’. Hun maste sig ind over én, så man nærmest følte sig spist og der var stort set ingen respekt, hvis man mente noget andet end hende. Christ hvor gjorde hun mig træt i hovedet!

Den femte og sidste… Jeg er faktisk ikke helt klar over hvad der skete med hende, men en ting er jeg sikker på og det er, at hun var misundelig fordi jeg havde en kæreste! Hun havde andre veninder end mig, også nogen hun så oftere - så ofte, at man skulle mene at hun ikke decideret havde brug for at høre fra mig hver dag. Uanset hvad jeg gjorde i forhold til kontakt, så var det aldrig godt nok. Og istedet for at sige, hvis hun havde brug for at se mig, så blev hun børnefornærmet og undlod at fortælle mig noget som helst - før tingene var sket. F.eks om lægebesøg osv. og når jeg spurgte hende hvorfor hun ikke havde sagt noget, så fik jeg svaret, at jeg havde jo ikke tid til hende. Og sandheden er at jeg havde tid… Jeg blev bare træt af, at det hele tiden var mig der skulle tage initiativet til at ses, hvilket jeg sagde flere gange.

Og da hun til sidst bekendtgjorde at hun ikke følte, at jeg gav hende noget og at hun ikke ville se mig mere, kom det ikke som en overraskelse. Og jeg må erkende at det også var en enorm lettelse. Jeg tror ikke at der findes noget værre end at skulle leve op til andres forventninger, særligt når de er usagte og man bliver klandret for noget, man ikke engang vidste at man skulle…

Det skal lige siges at ovenstående er sket over en længere årrække OG at jeg har andre veninder, også nogen jeg har kendt i mange år Så det er altså ikke fordi jeg er helt mærkelig… Måske :p

Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg da har tænkt en del over hvorfor så intense forhold pludselig glider ud i sandet og dør… Og på hvad min egen andel er… For naturligvis er jeg ikke uden ’skyld’ - man er jo to parter i alle forhold…

Men jeg er ikke i tvivl om, at noget af det jeg gør er… at jeg giver for meget… Og når jeg så selv får andre ting i mit liv der fylder, f.eks. da jeg mødte Flemming - så giver jeg ikke lige så meget eller på samme måde.

Men i min verden er det sådan det fungerer! Bedsteveninder glæder sig på ens vegne, giver plads - også til forelskelsen… Herregud den der helt intense forelskelse varer jo ikke en evighed - og hende bedsteveninden skal jo trække vejret indimellem. Det skal lige siges - at jeg ikke er typen der forsvinder fra jordens overflade når jeg får en kæreste, men… jeg gider ikke gå i byen hverken hver eller hveranden weekend (det gider jeg så heller ikke når jeg ikke har en kæreste ;)) Men det er jo klart at når man pludselig skal dele sin tid med søn, job, veninde og kæreste - tjah… så får veninden mindre tid!

Og jeg ville jo give hende den samme plads…

Men faktisk tror jeg at jeg er nået dertil, hvor veninder er dejlige - det skal bare ikke være noget jeg engagerer mig så meget i, at de ikke vil tillade mig, at lave andre ting hvis jeg pludselig skulle få lyst til det. Jeg orker ikke at have dårlig samvittighed over, at jeg dybest set gør det jeg har LYST til i mit liv - og jeg orker ihvertfald ikke at et andet menneske giver mig dårlig samvittighed, når jeg virkelig prøver efter bedste evne at dække usagte behov.

Et godt råd uanset hvad det handler om - sig for pokker hvad du vil have/har brug for/savner… Andre mennesker kan ikke gætte dine behov og der findes ikke krystalkugler!

Hvad med dig kære gæst - har du lignende oplevelser, eller har jeg bare været uheldig?

 

Nytårsfor(t)sætter… Hvad hedder det egentlig???

Kategoriseret som Dit & dat

JA! Jeg ved det godt… det er snart en måned siden, at jeg har været forbi… Jeg har været doven, brugt adskillige overspringshandlinger f.eks. salg af varer på QXL og en oprydning og sammenflytningen med kæresten, alt sammen fordi jeg i virkeligheden har været ‘tom for ord’… Når livet bare er sådan helt almindeligt, så er der altså ikke så meget at skrive om… eller er der?

For i virkeligheden har vi jo allesammen almindelige hverdagsliv, indimellem krydret med spændende oplevelser af forskellig slags. Og man kan jo ikke sige at man ‘ikke laver noget’ - for man laver jo altid et eller andet… også når det bare er at ligge på sofaen og fede den
Jeg har ikke lavet nytårsforsætter… Af den simple grund at jeg ikke tror på dem… Derfor begyndte jeg nok et rygestop den første dag i min ferie og røg således mit livs sidste cigaret den 19. december… Jeg har dog lavet en aftale med kæresten og mig selv om, at der i 2009 skal ryge nogle mere sunde ting indenbords og at alt slikket skal på ‘pause’ - man får jo nærmest gearet sig selv til sukkerafhængighed i løbet af december!

Og så havde jeg faktisk også besluttet mig for at jeg skulle motionere en masse… Og det skulle så foregå via den mægtigt populære Wii-fit… Der er bare den hage ved det, at den ikke er til at opdrive nogen steder *Fnys* ergo endte vi med at bestille én på nettet og der er de så sene til at melde tilbage, at man risikerer at den er udsolgt de øvrige steder den kan fås, inden de får meldt tilbage… Den slags irriterer mig! Det mindste de kan gøre er, at melde tilbage at de ikke kan skaffe den, så man har mulighed for at annullere sin ordre…

Jeg håber stadig på at finde den inden alt for længe.

Ellers sker der ikke det vilde i mit liv. Vi flytter om hos kæresten, investerer i hylder, kasser mm. der skal hjælpe til at få to hjem til at blive ét, hvor vi alle kan være. I aften henter vi de vigtigste af sønnikes ting og så rykker han også til Greve - det glæder jeg mig til, det er alt andet lige nemmere at bo et sted og ikke skulle tage hensyn til, at der skal bruges ting i lejligheden hjemme - så kan det hele nemlig bare sorteres og pakkes ned
Godt nytår til alle der kommer forbi, må 2009 blive et superfantastisk år for dig og dem du elsker.