Arkiv for november, 2008
nov
23
Kategoriseret som
Du store verden I min pt. allermest elskede bog Millionøsemetoden (glemt er krimierne for en stund), er der nogle supergode øvelser til, hvordan man lærer at tænke på penge på en anden måde. Nu vil jeg naturligvis ikke fortælle om det hele her, jeg skal jo ikke tage Kirsten og Christines levebrød fra dem 
Men der er faktisk én af øvelserne som jeg synes er ret sjove - den går ud på at man skal skrive en liste over hvem man beundrer pengemæssigt. Derefter skal man liste 3 af deres gode egenskaber. Man kan så også vælge at nævne 3 man ikke bryder sig om pengemæssigt og 3 grunde til hvorfor. Den sidste del holder jeg for mig selv 
Men det tog faktisk lidt tid for mig, at finde nogen jeg beundrer pengemæssigt, endnu sværere er det at finde grunde til hvorfor… Dog tror jeg at metoden er meget sund…
Derfor;
Min nr. 1 er Maersk McKinney Møller
A. Fordi han lever et stille og roligt og ingenlunde prangende liv.
B. Fordi han tydeligt viser at familien betyder mest for ham
C. Fordi han gerne giver til danskerne, selvom nogen mener at det er forkert at en gave skal koste os penge - men.. det er da et pokkers smukt operahus 
Min. nr 2 er faktisk 2 mennesker, Brad Pitt og Angelina Jolie.
A. Fordi deres største værdi er børnene og deres liv sammen
B. Fordi de giver ret meget af deres rigdom til andre
C. Jeg kan ikke lige komme på en 3′er, men der skal nok være noget
Min nr. 3 er - naturligvis - Oprah
A. Hun giver til andre
B. Hun giver til andre
C. Hun giver til andre
Og hun kom faktisk selv fra den rene ingenting….
Dette er så kun tre af dem jeg fik på min liste, men… i forhold til bogen er fælles for alle de jeg har fundet, at de alle giver til andre - på den ene eller den anden måde. Bogen har et afsnit om at man bliver rigere af at give - det tror jeg på… Uanset hvad det er… Om det er kærlighed, penge eller tid… Det er altid en glæde at give til andre - uanset hvordan de så modtager det - så tror jeg at det kommer tifold tilbage til én.
Jeg kan ikke sige det nok… trænger du til at tænke på en anden måde, så køb Millionøsemetoden
nov
19
Kategoriseret som
Du store verden Pt. føler jeg mig temmelig træt og udmattet, jeg har svært ved at komme op om morgenen og det på trods af, at jeg faktisk spiser en del af de anbefalede vitaminer og synes, at jeg får den ration frugt og grønt der anbefales.
Jeg har derfor en umiddelbar tro på, at det primært må være ting (eller personer) man omgiver sig med, der dræner én for energi og indrømmet, det får mig da med jævne mellemrum til at stoppe op og tænke over, om der er nogle ting i mit liv som jeg skal lave om på.
Det tror jeg er en klog beslutning. Rigtig mange af os kender nok til, at vi bare lader livet ‘fortsætte’ og glide ud af den bane, som vi pt. befinder os i. Men vi kender nok også til hvordan oplevelser eller mennesker, kan enten trække energi eller tilføje energi ud af os.
Det var også en af grundene til at jeg besluttede, at jeg skulle være medlem af Millionøseklubben - jeg tænkte at mennesker, som selv havde samme fokus som jeg kunne holde mig på det plan, hvor jeg blev ved at være fokuseret og føle den samme energi, som man gør i starten af et projekt.
Det er vist ikke helt ‘godkendt’ at tale åbent om ting der dræner én for energi - for det betyder jo at man dels skal indrømme, at man tog fejl, men også at man er nødt til, at tage stilling til om det er noget man vil ændre på. Og den sidste del kan være rigtig svær.
Ikke desto mindre, så er jeg blevet klar over at der er nogle ting i mit liv, som jeg er nødt til at ændre - ting som suger energi så meget, at jeg faktisk ikke har overskud til ret meget andet… Og indrømmet, jeg har haft travlt med at komme i gang… Men jeg ER kommet i gang og befinder mig pt. i et stadie hvor jeg krydser fingre og håber at den første søsatte båd, vil ændre en god del af det der tærer på mig.
Det gør ikke noget at du krydser fingre også - når/hvis projektet lykkes skal jeg nok fortælle meget mere
nov
11
Kategoriseret som
Millionøsedrømme Og jeg glæder mig rigtig meget til mit medlemsskab og til at komme videre på millionøsevejen. Særligt glæder jeg mig til muligheden for at kunne holde fokus på det rigtige sted og få vendt tanker og ideer og finde mulig inspiration.
Men først er jeg nødt til at vente på at min Paypal konto kan blive verificeret og det går der nogle dage med. På sæt og vis synes jeg at det er en iriterende måde at skulle betale på, men det har sandsynligvis været det nemmeste og mest sikre for udbyderne af millionøseklubben.
Jeg har læst bogen færdig og man er meget bidt når man når til sidste side - nærmest høj… Og der er ingen tvivl om at man samtidig får et andet syn på sig selv og sine muligheder og det er så denne følelse et medlemsskab af millionøseklubben skal bidrage til for mig. At holde fokus!
Jeg har allerede nogle ganske gode ideer i støbeskeen, nu skal jeg bare finde ud af hvordan jeg kommer videre med det 
Jeg har - som det anbefales i bogen - ryddet op i mine ting, min kæreste har sikret mit kælderrum noget bedre end det var før, så jeg har kunnet stille sønnikes legetøj (som han ikke bruger mere, men gerne vil gemme), samt gemmeporcelæn til en flytte-hjemme-fra-dag ned i kælderen. Vi har været på lossepladsen i weekenden med det der blot kunne kasseres. Og så skal jeg bare i gang med at tage billeder og have sat det der skal sælges på QXL.
Og så er Suzy også ved at være klar til at indtage verden og alle dens millioner :o)
nov
08
Kategoriseret som
Dit & dat I årevis har man kun kunnet købe tøj til kvinder med kurver, hvis man var typen der følte sig smart i joggingstof og støvler med hæl og lange skafter, var noget man kun kunne drømme om. Men nu er der heldigvis langt mere fokus på lige præcis os - altså os med kurver og former - og på at vi også gerne vil være smarte.
At jeg så stadig vil holde på at der er ting der er knapt så smarte når man er ’stor’, det er så en anden ting - f.eks. synes jeg ikke at tætsiddende leggings til en kvinde med så meget appelsinhud, at man kan se den igennem, er smart. Men jeg synes på den anden side heller ikke, at man skal føle sig flov over at se ud som man nu engang gør. Alt andet lige er sjælen og personligheden jo ens vigtigste aktiv, men det gør da ikke noget at man ser lidt smart ud.
Jeg har fået to nye favoritter til indkøb. Den engelske butik Next, som kan findes i Fields og ikke mindst Carmakoma som kan findes på nettet. Next har primært klassisk tøj, tøj som jeg ville kunne bruge op arbejdet, mens Carmakomas tøj er mere råt og da jeg godt kan lide en kombination af disse to, så er det jo bare at spare op og købe løs 
Og så har jeg så også forelsket mig i et par støvler fra Duoboots… Grågrønne… Desværre for mig koster de 1800 kr. så nu skal der smides penge efter sparegrisen…
Du finder adskillige links i min linkmenu ude til højre under ’Tøj og støvler til rigtige kvinder’ - god fornøjelse.
nov
07
Kategoriseret som
Du store verden Idag er en stor dag… Idag er der nemlig endelig premiere på den nye James Bond film Quantum of Solace (En smule trøst) og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg glæder mig rigtig meget til at sidde foran lærredet kl. 16.30 
Det er den 22. film i rækken og det er mig ubegribeligt, at de kan blive ved at finde på nye missioner til Mr. Bond - men som ægte Bond fan, så glæder dette faktum mig naturligvis.
Jeg har dog ikke altid haft det sådan med Bond filmene, på trods af en rimelig kærlighed til skuespilleren Sean Connnery, synes jeg faktisk at Roger Moore gør sig langt bedre i rollen og måske er jeg også blevet mættet af det utal af gange, hvor de tidl. Bond film er vist på tv…
Daniel Craig er i mine øjne en god Bond, så jeg glæder mig til at se mere af ham - også selvom diverse anmeldere ikke har været specielt begejstret. Og så er det da også ret sejt, at den danske skuespiller Jesper Christensen er med igen som skurk - fedt at udlandet endelig har fået øjnene op for alvor for, at vi faktisk har nogle ret store talenter herhjemme 

nov
06
Kategoriseret som
Millionøsedrømme - Jeg er nu ved at være igennem Millionøsemetoden og allerede nu brænder jeg efter at komme videre. Der er nogle helt fantastiske opgaver i bogen, som virkelig får en til at vende tankerne en halv omgang og få fokus på nogle af de ting, som hæmmer én i forhold til økonomi.
Noget af det jeg har hæftet mig mest ved er fokusset på, ens egen evne til at tage overbevisninger dybt ind og tro på dem. F.eks. har jeg altid følt at der i min familie og hos enkelte i omgangskredsen var sådan et både udtalt og uudtalt anfald af jantelov ‘du skal ikke tro at du er noget’ - og hvis du har mere end os andre, så prøver du nok at bruge dette mere til at slå os andre i hovedet med, så vi føler at vi er mindre værd.
Med andre ord har enkelte familiemedlemmer og endda veninder, efter min bedste overbevisning haft det meget svært med, at glæde sig på mine vegne når det gik mig godt på den ene eller den anden måde. Jeg kan nævne utallige eksempler på, at det kun har været okay at det gik mig godt, hvis det gik ‘dem’ lige så godt eller endnu bedre.
Når jeg læser Millionøsemetoden kan jeg mærke, at lige præcis dén overbevisning har hæmmet mig rigtig meget i mit forhold til penge - jeg har bare ikke været opmærksom på det før. Bemærk! at jeg ikke giver andre skylden for hvordan jeg har brugt mine penge, det er helt og holdent mit eget ansvar - men jeg har i de senere år ikke delt når det gik godt, for så slap jeg for diverse kommentarer.
Og det er faktisk ganske skræmmende at opdage, at man tager andres mening til sig på dén måde.
Der er naturligvis også andre ting i bogen der er værd at fremhæve, idet der stilles rigtig mange spørgsmål med stof til eftertanke - meeen der skal jo også være noget til fremtidige indlæg og huske så… at du selv kan købe bogen på saxo.com - faktisk med 18 % rabat dvs. at forsendelsen er gratis og er der noget bedre end at spare penge på noget man alligevel ville have købt? Og man sparer endda tid fordi bogen bliver leveret lige til døren. Se sådan tænker en ægte millionøsespire 
Jeg må dog blankt erkende at det irriterer mig lidt, at både bogen og hjemmesiden henviser til sider der pt. er ikke eksisterende. Så sent som til morgen har jeg fået en nyhedsmail der reklamerer for Millionøseklubben og når man klikker på linket eller søger på google.dk, så bliver man henvist til en side hos dk.hostmaster. Det er en anelse frustrerende, når man glæder sig til at komme i gang og videre ud over stepperne.
Jeg har naturligvis gjort Kirsten og Christine opmærksomme på problemet, hvis ikke de får det at vide er det jo også pænt svært at rette det 