Arkiv for oktober, 2008
okt
31
Kategoriseret som
Millionøsedrømme
Jeg har nemlig bestilt bogen Millionøsemetoden af Kirsten Stendevad & Christine Eilvig :)
Om bogen står der på Saxo.dk;
Millionøsemetoden vil for altid ændre dit forhold til penge og sætte dig i stand til at tjene mange flere af dem. Din økonomiske succes er nemlig styret af helt andre ting, end du tror. Hemmeligheden ved at tjene mange penge handler ikke om at være et investeringsgeni.
Det handler om at ændre dine overbevisninger om, hvad penge og rigdom er. Det er nemlig i langt højere grad vores ubevidste tanker og følelser om penge, der afholder os fra at blive rige. Og når vi først har skruet op for vores indre ´pengetermostat´, vil vores forhold til penge - og evne til at tjene dem - ændres for evigt.
Millionøsemetoden er en helt ny og revolutionerende bog om penge. Du vil få ryddet op i alt det, der holder dig fast i økonomisk middelmådighed. Bogen vil inspirere dig til at leve et liv, hvor du arbejder mindre og tjener mere. Stå af rotteræset, bliv økonomisk uafhængig, og opnå frihed på alle planer.
Bogen har også sin egen hjemmeside - besøg Millionøsemetoden og imorgen, altså den 1. november 2008 skulle millionøseklubben for alvor gå i luften. jeg skal helt sikkert være medlem
- hvad med dig?
okt
06
Kategoriseret som
Dit & dat - nåede bloggen idag. Det synes måske ikke af så meget for nogen, men… Når man ikke har en af de det populære gratisblogssider, så skal der alligevel noget til før man rammer 2000 besøgende. Enkelte af klikkene er givet mine egne, men ikke desto mindre er jeg glad for at der trods alt er nogen der læser med derude og det ér der jo - hvilket kommentarerne vidner om.
Status i Suzys liv lige nu er:
1. Jeg har ikke fået cyklet yderligere, jeg fik desværre blærebetændelse og den slags skal jo væk før man udsætter sig for fysiske anstrengelser. Desuden mangler jeg en cykelhjelm og skal jeg se dum ud med en sådan på, så skal den dælme ikke være sort men lidt sjov og smart 
2. Idag har jeg et bestyrelsesmøde som jeg skal være referent på, det har derfor været en noget hektisk dag på jobbet og jeg ved allerede nu, at jeg har sent fri - ikke desto mindre, så glæder jeg mig over denne arbejdsopgave og mon ikke ham kæresten forkæler mig med en kop kaffe og kys og kram, når jeg kommer hjem?
3. Jeg glæder mig pt. til min (Sted) fars 50 års fødselsdag og ikke mindst min veninde Pernilles bryllup.
okt
01
Kategoriseret som
Dit & dat I denne måneds Q (Mit elskede Q-mag og det eneste blad jeg overhovedet gider at abonnere på), er der en artikel om Trinny og Susannah - de engelske modeguruer… eller rettere - det er de ikke… altså eksperter i mode, men i hvilken slags tøj der klæder hvilke krop. Jeg har set enkelte af deres programmer på Kanal 4 og har syntes at de var ganske underholdende…
Nå, men tilbage til artiklen er der nævnt forskellige kropstyper og jeg skulle være ‘Timeglas’, der er beskrevet som ‘ Du er enhver malers drøm, men føler måske selv at du ikke har drømmefiguren til tidens mode. Kodeordet er at finde tætsiddende tøj som Marilyn Monroe (Den mest sensuelle kvinde der nogensinde har sat foden på denne jord, hvis du spørger mig), der strækker din torso og kærtegner dine former. Se den er jeg helt med på, altså den med at jeg skulle være timeglasformet.
Men så er der nogle anbefalinger til tøj man skal bære… Og en af de ting jeg bør investere i er… pencilskirts! Hvad pokker er et pencilskirt? Forestiller jeg mig en blyant er det jo logisk nok… så er det en lang, smal nederdel… Men jeg har godt nok en anelse svært ved at se, hvordan pokker sådan en skulle kunne passe til min timeglasformede bløde krop???
Desuden bør jeg fylde min garderobe med kroosnære jakker, stropløse kjoler (!) Hvordan pokker holder man så de store bryster oppe, som timeglasformen også skulle have? Hvis kjolen ikke har stropper, så dækker den jo ikke bh-stroppen?! Desuden skal jeg investere i cardigans (yikes!), toppe og jakker med v-udskæring (jeg er absolut ikek vild med v-udskæring) og bruge høje, feminine sko. Den slags sko elsker jeg så… Men når jeg forestiller mig dette outfit og placerer det på min egen krop, så føler jeg mig som en gammel bibliotekar og det er ikke lige de signaler jeg har lyst til at udsende… så det kan godt være at det passer til ens krop, men hvis man føler sig gammeldags klædt så er det vel for pokker ikke det rigtige?
Uanset, så er jeg faktisk ikke et sekund i tvivl om at en næsten hvilken som helst ekspedient vil glo uvidende på mig, hvis jeg beder om et ‘pencilskirt. Gad vidst hvad den slags hedder på dansk?
Iøvrigt er jeg på jagt efter Trinny & Susannahs bog ‘Din stil kan ændre dit liv’ - den er desværre udsolgt fra forlaget. Ligger du inde med et eksemplar du vil af med, må du da hjertens gerne skrive - jeg betaler både for bogen og forsendelsen.