Arkiv for april, 2008
apr
30
Kategoriseret som
Dit & dat Googler man overskriften, kommer der et utal af muligheder frem… Træt som 2 alderdomshjem, træt som 20 forskellige alderdomshjem osv.
Åbenbart et meget brugt udtryk…
Men gad vidst om der overhovedet er nogen der ved, hvordan dette udtryk er opstået? Det blev jeg så ikke klogere af ved at google det… Men jeg ved at der for nogle år siden udkom en bog med titlen ‘Hvorfor siger vi det?’ og deri indgår bl.a udtrykket ‘Han har ikke en kinamands chance’, så min overskrift kan måske også findes der?
Ihvertfald er det sådan jeg har det nu… Jeg er simpelthen så træt… og har du læst med i denne uge, så ved du at det startede allerede mandag morgen…
Jeg glæder mig rigtig meget til 4 fridage - jeps… min arbejdsplads har lukket i morgen og fredag… Jeg skal til min nieces konfirmation og jeg skal - ikke mindst - arbejde lidt på et testdesign som Claus har hentet ned til mig. Som han siger ‘der mangler noget spræl på din side’ og måske… hvis jeg er rigtig heldig, så kan jeg lokke en ny facebook ven til at hjælpe mig med at sætte nogle billeder sammen til et banner - nu må vi se om charmen virker 
Ihvertfald… rigtig god lang weekend til dem der er så heldige og til resten… I må også have en fantastisk weekend…
apr
29
Kategoriseret som
Du store verden Kender du det… det er først når du ser flagene på bussen om morgenen, at det går op for dig at Danmark fejrer et eller andet? 29. april tænker jeg - der er da ingen i kongehuset der har fødselsdag i dag?!
Et tjek i kalenderen giver ingen info overhovedet, så jeg må en tur på nettet.
Og så er det sørme Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte der har fødselsdag… Jeg undres lidt… Naturligvis er hun kongelig, men hun bor jo ikke i Danmark og når det er en officiel flagdag burde den jo være i min kalender… Der er åbenbart andre end jeg der ikke har vægtet det så højt…
Gad vidst hvor mange der egentlig ved, at det er hende vi flager for?
apr
28
Kategoriseret som
Dit & dat Dem har jeg nu ellers ikke så mange af… altså de der dage hvor man bare synes at man burde være blevet under dynen…
Da jeg vågnede imorges, var jeg ikke det mindste udhvilet og alting tog længere tid end det plejer…
Jeg kom for sent afsted, toget var lige kørt, på jobbet har jeg kun lavet ting der ikke blev afsluttet, da jeg skulle hjem kørte toget kun hvert 20. min. og det var naturligvis lige kørt da jeg fandt Nørreport.
Toget var totalt proppet, folk var sure og oveni var der en teknisk fejl på toget, så det sneglede sig afsted… I Netto var køen enorm, bilen startede ikke med det samme og i solcentret åd maskinen med solcreme mine penge… for 5. gang indenfor kort tid …
Til gengæld har jeg for første gang i år, haft bare tæer i de klipklappere som jeg finder nærmest uundværlige om sommeren og solen har skinnet fra en næsten skyfri himmel og lige nu lægger naturen an til en fantastisk solnedgang.
Imorgen er der atter en dag 
apr
27
Kategoriseret som
Dit & dat Kjolen er fundet… men den får I altså ikke lov at se før jeg skal bruge den til festen… Og jeg må så tilstå ,at jeg stadig langt hellere ville have haft den sorte jeg fandt på nettet, den ville så også have kostet mig ca. det halve selvom den skulle købes hjem fra USA, desværre var den jo i restodre.
Til gengæld må I gerne vide at jeg afsluttede min lørdag med en tur på Køge havn og isspisning, sammen med nogle veninder og den enes børn…

Dagen i dag har ikke budt på de store udsving… Jeg bruger en masse tid på nettet i et forsøg på, at finde ud af hvordan Photoshop virker og snuse efter ideer til mit endelige hjemmesidedesign, jeg er ikke helt tilfreds med det jeg har nu - det er simpelthen for firkantet.
Nøj hvor det irriterer mig, at jeg ikke kan finde ud af at lave mine billeder klarere i Photoshop og jeg kan heller ikke gennemskue hvor store de uploadede billeder må være i wordpress - ihvertfald nægtede programmet at uploade mit billede, da det havde en rimelig størrelse, så nu må I nøjes med denne grynede udgave, mens jeg lige læser mig til lidt mere
apr
25
Kategoriseret som
Dit & dat
Altså, hvor svært kan det lige være? Jeg skal bruge en kjole til min nieces konfirmation på torsdag den 1. maj… Den skal ikke være for fin, for den skal jo også kunne bruges om dagen… Jeg har været i et utal af forretninger uden held og beslutter mig for at søge på nettet… Og finder ikke én men hele 3 - men så kommer de alle fra firmaer der ikke sender udenfor UK *suk* - jeg tror ellers godt lige at den kunne have nået at ankomme før jeg skulle bruge den…


apr
25
Kategoriseret som
Kvinders tanker Kvinder snakker… Det ved vi jo allesammen at vi gør… Vi snakker om alt mellem himmel og jord - og rigtig meget om mænd, særligt når vi ikke har en speciel én af slagsen i vores liv.
For nyligt talte vi i venindekredsen om mænds selvtillid… (Mange) Mænd har nemlig en helt speciel selvtillid, uanset hvordan de ser ud, hvor fulde de er osv.
Og det vi ikke fatter er, hvorfor en mand bare ikke kan kigge kritisk og ikke mindst ærligt på sig selv, før han nærmer sig en kvinde f.eks. på et diskotek/dansested. Dels er det ikke charmerende, at blive budt op til dans af en mand der er så beruset, at han dårligt kan stå på sine ben. Og det er endnu mindre charmerende, hvis han tilmed lugter af opkast *yikes ikon*
Den næste ting er så… hvorfor kan mænd ikke se når de ikke passer ind? Hvorfor ikke kigge på veninderne/vennerne og spørge sig selv, passer jeg ind i det selskab? Et gammelt ord siger *vis mig dine venner og jeg skal sige dig hvem du er* og det tror jeg faktisk, er ret sandt…
I weekenden blev jeg et utal af gange budt op til dans, af den samme ildelugtende meget overvægtige mand. Jeg afviste ham pænt flere gange, men det forstod han ikke rigtigt.Så han blev stående foran mig og stirrede i bogstaveligeste forstand på mig. En noget ubehagelig oplevelse. Det endte med at en af gutterne som var med i byen, måtte sige til ham ‘min kæreste har sagt nej til at danse med dig utallige gange, hvilket ét af de 3 bogstaver i ordet *nej* er det du ikke forstår’? Det fik ham til at holde op med at spørge, men han blev stadig ved at stirre på mig i laaaaaang tid efter. Og måske burde jeg tage det som en kompliment, men det må jeg erkende at jeg ikke kunne, jeg følte mig faktisk temmeligt overvåget og det var en ubehagelig følelse.
Igår havde jeg så en lignende oplevelse. Jeg gik en tur ned at Købmagergade og Strøget efter arbejde. Min mission var at finde en kjole til min nieces konfirmation på torsdag, missionen lykkedes ikke - hvorfor pokker producerer de ikke kjoler som den meget berømte Marilyn Monroe bar?
Nå, men da jeg endte nede på Rådhuspladsen var jeg pænt træt i mine fødder, solen skinnede og jeg besluttede mig for, at sætte mig ned og nyde solen på en bænk. Der var rigtig mange mennesker på Rådhuspladsen igår og jeg synes det er enormt hyggeligt at kigge på mennesker. Ved bænken ved siden af mig, sad en masse sorte gutter og nød en øl og grinede og snakkede sammen.
Og da jeg havde siddet på bænken i omkring 15 min. kom en af dem hen og satte sig ved siden af mig - han skulle telefonere. Og da han var færdig med det, begyndte han at udspørge mig om hvor jeg boede henne, om jeg nød solen, om jeg ventede på nogen? Jeg besvarede høfligt spm. og på den med om jeg ventede på noget fik han svaret *min kæreste* - det var jo naturligvis ikke sandt idet jeg ikke har en sådan, men jeg regnede faktisk med at han ville droppe sin indlysende ‘mission’.
Men næh nej… det gjorde han ikke! Han inviterede mig hjem til sig i weekenden. Det besvarede jeg med at jeg da ikke ville besøge fremmede mænd og at jeg desuden ikke mente, at min kæreste ville være specielt vild med at jeg gjorde den slags.
Og så spurgte han ‘Hvorfor ikke?’ - og da jeg havde forklaret hvorfor (det var åbenbart nødvendigt med en forklaring!), sagde han ‘jamen vi kan da bare sige at du besøger en god ven, man må vel godt have venner selvom man har en kæreste?’
????????
Hvornår lærer denne type mand, at et nej rent faktisk ér et nej?
apr
24
Kategoriseret som
Dit & dat På et dateforum mødte jeg for ca. 1½ år siden en fyr der hed - lad os kalde ham X. Han var lidt speciel, men jeg blev ret vild med ham… For at gøre en lang historie kort, så præsenterede jeg ham efter noget tid for min bedste veninde og det skulle jeg aldrig have gjort. Jeg fornemmede ret hurtigt at der var en enorm kemi mellem dem og den fornemmelse konfronterede jeg dem med…
Næh nej… det var da mig der var helt forkert på den… sagde de begge to… min veninde blev faktisk meget fortørnet over at jeg anklagede hende for det, det kunne hun nemlig aldrig finde på… Og han mente også at jeg var paranoid, jaloux, helt ude i hampen.
Ikke desto mindre kunne jeg kort tid efter konstatere, at de havde oprettet en fællesprofil.
AHA! Godt så…
Jeg forstod så ikke helt hvorfor de gad at lyve, når det var så tydeligt og iøvrigt sandt?!
Nå, men… Jeg har så i mellemtiden oprettet en profil i et andet dateforum. Og der var han så forbi for ca. 1 md. siden - helt bevidst klikkede jeg ikke ind på hans profil, jeg mener - vi er jo færdige med hinanden og jeg har ingen interesse i kontakt.
Han har så været forbi nogle gange og til sidst tænker jeg *hvad pokker klikker du på mig for, din nar? Jeg mener, manden kender mig jo så godt at det ikke burde være en hemmelighed, at profilen tilhører mig, når han ser mit billede.
Og med min 1½ år gamle ydmygelse i baghovedet, får han altså ikke fornøjelse af, at jeg klikker ind på ham, så han kan se at jeg har været der. Så jeg fjerner så fodspor og skal liiiige tjekke hans profil (jeg er jo kvinde, jeg har ret til at være nysgerig!) og så ser jeg, at han har skrevet nogle blog indlæg - hey… jeg er vild med blogs så jeg drøner nysgerrigt derind og da jeg er færdig med indlægget og med alle kommentarerne, så står der i bunden *du kan ikke svare på dette indlæg, da brugeren af bloggen har sat dig på filter*
Kæft en klaphat… Hvorfor pokker bliver han ved at klikke ind på mig, hvis han ikke er interesseret i at jeg kontakter ham?
Nå, men… mens jeg havde fjernet mine fodspor, så røg han også lige på filter… HA!
apr
24
Kategoriseret som
Dit & dat Det hænder indimellem at jeg ikke får min nattesøvn… Årsagerne kan være mange og jeg har faktisk opdaget at der er milevid forskel på hvor frisk jeg er dagen efter - alt efter hvad årsagen er…
Hvis jeg f.eks. har drukket for meget kaffe, lidt for sent på dagen og ligger og vender og drejer mig i urolig nattesøvn, så er jeg enormt uoplagt dagen efter og uret får lov at snooze en hel del gange inden jeg kravler ud af sengen…
Har jeg været i byen med veninderne og har drukket lidt er resultatet det samme…
Men hvis jeg derimod har været på date med en enormt sød fyr, og det er ham jeg har i tankerne før jeg sover, så vågner jeg før vækkeuret og føler mig egentlig forholdsvis frisk.
Jeg har forsøgt at google emnet, men det eneste jeg umiddelbart kunne finde var en påstand om at: Kun forelskelse, total apati, høj motivation og stærk stress overdøver følelsen af sult og træthed.
Det synes jeg faktisk er en ganske interessant påstand, så nu er nysgerrigheden pirret og jeg leder videre efter nogle sider, der kan underbygge den kemiske baggrund…
Tilføjelse den 25. april 2008
Stoffet hedder dopamin - læs evt. denne artikel i Berlingske
apr
21
Kategoriseret som
Hvem er du? Indrømmet, ideen er tyvstjålet fra LarsBachmann.dk - men jeg synes at den er så god, at jeg har besluttet mig for at gøre den til min egen.
Derfor, skriv et par ord om hvem du er og gerne hvordan du fandt siden. Lidt nysgerrig er man vel altid 
Ha’ en fantastisk dag/aften/nat, alt efter hvornår du kommer her forbi.
Ps. Skulle du have lyst til at få et billede ud for dit indlæg, så er det bare at oprette en profil på Gravatar og uploade et
apr
21
Kategoriseret som
Du store verden Jeg har altid tænkt på OCD som en sygdom som gav sig udslag i nogle mønstre som var tydeligt sygelige… Altså en psykiatrisk lidelse med seriøse tvangstanker.
Men på en surfing tur rundt på nettet blev jeg klogere, der var nemlig én der svarede på et indlæg omkring lige præcis dét og hun skrev, at det også kunne være i mild grad… og hun lagde så et link til OCD-foreningen og pludselig fandt jeg jo så ud af at jeg ikke er så ‘uskyldig’ endda…
- Jeg kan nemlig ikke lide når skarpe knive eller sakse ligger fremme, når jeg forlader mit hjem.
- Jeg tæller mit slik, der skal være et lige antal ellers kan jeg ikke spise det og har det forskellig farve og form, så sorterer jeg det også i farve og form. Skulle der være et enkelt stykke slik tilbage, så spiser jeg det ikke uanset hvor lækkersulten jeg er.
- Når jeg sætter mit toiletpapir på plads i skabet, så vender jeg strimlen indad så man ikke kan se den.
- Jeg trives bedst i min lejlighed, når tingene er på deres rette plads…
Og alle disse ting fik mig til at tænke… Hvor mange af os har egentlig vaner af ovenstående slags, som i virkeligheden kan tolkes som en mild form for OCD?
Ordet på bordet… Hit med dit ærlige svar