18
Springet!
Kategoriseret som SkriblerierHun stod på kanten af afsatsen, hendes tæer havde krummet sig rundt om kanten som om de forsøgte at holde hende fast. Hun kiggede forsigtigt ned, mærkede suset i maven ” der var virkelig langt ned ”.
Hun tog en dyb indånding, kiggede rundt på byens tage, prøvede at huske hvornår hun sidst havde været i Marmorkirken og hvornår hun sidst havde stået på Rådhuspladsen kl. 12.00 og hørt rådhusklokkerne slå.
Hun lukkede øjnene, tænkte på sin mor og far der elskede hende så utrolig højt. Tænkte på alle de mennesker der havde påvirket hendes liv på en positiv måde, det negative havde hun ikke lyst til at tænke på lige nu.
Hun mærkede vinden i håret, hun elskede sommer.
Hun kunne slet ikke huske, hvordan hun var endt heroppe eller hvad meningen var med det, men hun var godt klar over at hun på et eller andet tidspunkt var nødt til at tage springet. Når først man var nået hertil, var der ingen vej tilbage.
Hun prøvede at tænke tilbage på sine egne argumenter, men kunne ikke huske dem – i virkeligheden var hun måske nok lidt i chok over, at hun var nået så langt som til selve afsatsen. Hun havde aldrig troet, at hun ville kunne finde på den slags. Det krævede et enormt mod. Et mod, som hun slet ikke var klar over at hun besad.
Hun kiggede ned en gang mere, fugtede læberne med tungen, der var én nede på vejen der vinkede og råbte et eller andet, som hun – naturligvis – ikke kunne høre.
Hun lukkede øjnede og formede læberne til et ” jeg er klar ”
Og sprang…
Hun mærkede at hun fortrød…
Og vidste i det øjeblik, at Bungee Jump aldrig nogensinde ville blive hendes hobby…