Arkiv for ‘Helse & Sundhed’ Kategorien
maj
28
Kategoriseret som
Helse & Sundhed - kan indimellem betyde rigtig meget…
For længe side, lovede jeg at jeg ville lægge før og efter billeder på i forbindelse med mine øjenoperationer og tiden er kommet, for jeg var nemlig til mit sidste tjek igår og fik taget det sidste billede
der mangler stadig lidt heling efter den sidste laserbehandling, så først om nogle måneder vil huden under øjnene være glattet optimalt ud.
Min mor var med mig i går, hun har hele tiden sagt “så slem så du altså heller ikke ud og jeg synes altså ikke, at det var nødvendigt” - men da hun så billederne var det første hun sagde “Det er da ikke dig, så vred og træt så min datter da ikke ud”.
Men jo, det gjorde jeg og jeg kan bevise det
For den nysgerrige, jeg har fået lavet et øjenbrynsløft, det skulle jeg selv betale og det kostede 6000,- uden medicin mm. Operationen af det øvre øjenlåg blev dækket af sygesikringen, operationen af nedre øjenlåg samt laserbehandling skulle jeg selv betale og det kostede 9.500,- uden medicin.
Alt i alt er det nogle af de bedste penge jeg har brugt på mig selv og jeg kan varmt anbefale Kim Julians klinik i Hovedvagtsgade og ikke mindst hans søde klinikpiger
Fra det øjeblik jeg trådte ind ad døren første gang, til jeg gik ud igår har jeg fået en varm, indlevende og ikke mindst professionel behandling.
Billederne er scannet ind fra et stykke papir og kvaliteten er ikke den bedste… Og det er altså bevidst at jeg ikke smiler på billedet, det gør at man ikke kan se hele resultatet.

nov
17
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Jeg er i overgangsalderen!
Jeg er 42 år og fik for lidt over 5 år siden fjernet min livmoder (en såkaldt total hysterektomi) - jeg bibeholdt æggestokkene og har egentlig ikke tænkt så meget over konsekvenserne, før jeg i løbet af sommeren begyndte at få nogle slemme hedeture.
Af min læge blev jeg sendt til blodprøvetagning, som ikke konstaterede andet end at jeg havde et temmelig lavt D-vitamin tal. Jeg har så siden indtaget 10 mg D-vitamin pr. dag. Nogen virkning har det haft, men… ikke desto mindre tog hedeturene mere og mere til og selv nu - hvor det er rimelig køligt udenfor kan jeg svede, så det nærmest driver af mig. Jeg tror ikke at der er nogen der vil kunne forstå hvor slemt det er, før de selv har prøvet det. Denne her konstante følelse af at have det for varmt, være svedig og aldrig føle sig rigtigt ren.
Det værste er nætterne… Jeg sover godt nok ikke meget, vågner en del gange i løbet af natten og er gennemblødt af sved
Jeg er ikke tilhænger af hormoner, så istedet har jeg fået et alternativ Catapresan som også bruges som middel mod migræne. Indtil videre er jeg oppe på at spise 3 stk pr. døgn uden den store virkning og må blankt erkende, at jeg er meget meget træt af overgangsalder.
Jeg har forsøgt at åbne vinduet om natten, men det har ikke den store effekt, jeg kan nemlig sagtens fryse og samtidig være totalt svedig. Manglende/for lidt nattesøvn er i min optik noget af det værste der findes - det påvirker alt hvad man ellers laver i løbet af dagen/ugen/måneden… Og jeg kan mærke det… Jeg føler mig simpelthen så uoplagt når jeg har haft en varm nat og der kan godt gå mange nætter inden jeg får en fuld nattesøvn.
Derudover er der jo også ulemperne om dagen… Man kan blive irritabel, lidt deprimeret osv osv - så det at skulle have en nogenlunde normal hverdag bliver pludselig en prøvelse. Og det er jo ikke en sygdom, så der er hverken den store accept eller forståelse for det der følger med sådan en omgang.
Hormoner skulle virke godt, men… jeg har nu ikke den store lyst til at skulle få de bivirkninger der så følger med dem…
Så pt. lider jeg bare… Ikke helt i stilhed, men alligevel!
okt
11
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Jeg ved det godt! Jeg har absolut ikke været flink til at skrive blogindlæg siden sommerferien startede… Jeg synes ikke at der skete så meget der kunne fortælles om og alligevel skete der en masse.
Som tidligere afsløret var jeg den heldige vinder af behandlingen ‘Vil du være rynkefri?’ i Q mag og bladet udkom den 28. september. Det har været en stor oplevelse, og det endelige resultat er meget tilfredsstillende, men jeg ville lyve hvis jeg påstod at det ikke gjorde ondt. Den første behandling hvor jeg fik fjernet rynker omkring munden, resulterede i blå rundt om munden i nogle dage efter, den opfølgende behandling gjorde dog ikke specielt ondt og det har absolut været det værd
Efterfølgende har jeg valgt at betale for en peeling behandling med salicylsyre og dét kan bestemt anbefales, særligt hvis man har lidt uren hud og ikke mindst solskader. Under billedet her, finder du links til Qs hjemmeside, hvor du kan finde flere billeder af begge behandlinger.
Jeg kan så også afsløre, at jeg siden har gennemgået en endnu større forandringproces
Jeg har nemlig fået løftet musklen i panden (et såkaldt øjenbrynsløft) og jeg har fået fjernet overskydende hud og fedt på øjenlågene. Jeg er stadig i min helingsproces, men lover at lægge billeder op og skrive noget mere om begge behandlinger, når jeg er helet så meget at jeg kan dele efterbilleder… Allerede nu kan jeg sige at… Havde jeg vidst at resultatet blev så godt, så havde jeg gjort det længe før
Og nej, jeg er ikke besat af at få forandret mit udseende, men jeg har ikke et problem med at tage midler i brug som kan gøre, at jeg ser lidt yngre og friskere ud… Jeg er dog stadig der hvor jeg ikke helt ved om jeg nogensinde kunne finde på at få en direkte kosmetisk operation. Min øjenoperation var en nødvendighed, jeg havde næsten konstant hovedpine og det tog rigtig meget af min energi og ikke mindst min nattesøvn.
Hvis du vil vide mere er du naturligvis mere end velkommen til at stille spørgmål
(Klik på billedet for at åbne læsbar pdf.fil - det tager en lille smule tid før den loader, den skal jo åbne din adobe reader
)

Her finder du link til billeder af min restylanebehandling
og her finder du link til billeder af mine salicylsyrepeeling
sep
17
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Nu varer det ikke længe før september måneds Q udkommer og jeg og resten af Danmark kan se før og efterbilleder af min restylane/botox behandling hos N’age på Kongens Nytorv.
Men inden er her en lille forsmag på hvad der skete undervejs
Se fotogalleri hos Q
Det har i sandhed været en oplevelse og ikke kun af den smertefrie slags. Første gang jeg fik lagt restylane ind, skulle jeg stikkes så mange gange rundt om munden (fordi rynkerne var dybe) at jeg havde blå mærker rundt om munden bagefter. Anden og opfølgende behandling var knapt så slem.
Siden har jeg fået lavet den første af en 3-trins peeling (med salicylsyre) og jeg må indrømme, at jeg er imponeret over resultatet - mine porer er meget mindre og jeg ser friskere ud. Denne behandling kommer der også lidt forklaring om og billeder til en af dagene. På fredag skal jeg have en anelse restylane i min overlæbe, globelinjen er næsten forsvundet og læben trænger til et lille løft. Disse sidste behandlinger har jeg selv betalt for, men Q ville gerne have lov at følge op og det har jeg sagt ja til.
Undervejs i processen har jeg mødt en del fordomme, de fleste har ment at jeg ikke havde brug for behandlingerne. Og det er vel på sæt og vis også rigtigt… Nej! Det er ikke en livsnødvendig behandling, men den har i høj grad gjort mig gladere for mig selv. Nej! Jeg ligner ikke hverken en på 20 eller 30 år, men jeg ser friskere og mere vågen ud og dét var min hensigt.
Så jeg ER glad… Og fortryder ikke et sekund… Og kan kun sige tak til Q og Idag fra N’age, fordi det blev mig de valgte.
aug
19
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Via bladet Q - min makeover er en reduktion af mine rynker i ansigtet ved hjælp af Restylane og Botox.
Restylane består af 98% vand og 2% hyaluron og er et naturligt stof i huden, som desværre med alderen mindskes.
Botox indeholder stoffet botulinum A-toksin, som har været benyttet siden 1990 til bl.a. spastiske lammelser, svedpatienter og kosmetiske behandlinger. Det injiceres i hudmusklerne med en tynd kanyle. Stoffet gør, at musklerne bliver forhindret i at trække sig sammen, og huden glattes derfor ud. Virkningen kommer gradvist i løbet af en uge, men er kun midlertidig og skal gentages jævnligt.
Der er rigtig mange fordomme omkring denne form for rynkebehandling og omkring skønhedsbehandlinger i det hele taget og jeg har da også læst en masse om emnet, inden jeg i slutningen af juni måned reagerede på Qs annonce ‘Vil du være rynkefri?’.
Der var dog ikke noget der gjorde, at jeg mistede lysten - efterhånden er behandlingerne så gennemprøvede, at jeg skønnede at der ikke var de store risici i mit tilfælde. Og jeg må erkende at rynkerne omkring min mund generede mig meget, når jeg havde læbestift på og den flød ud i rynkerne.
Torsdag den 30.7 var jeg så til min første restylanebehandling - til stede var en journalist, en fotograf, en videooptager og Ida som skulle foretage indgrebet.
I forgårs var jeg til min 2. behandling og der fik jeg også botox i panden og mellem øjnene. Efter denne 2. behandling kan jeg tydeligt se forskellene og jeg er foreløbig meget glad for resultatet
Inden længe skal jeg have lavet efterbilleder til Q - jeg regner med at artiklen kommer i september måneds blad, men jeg har også fået lov at lægge materialet ud her på siden.
Den 2. september skal jeg til tjek omkring det samlede resultat og her har jeg valgt at få en peelingkur, som skal fjerne solskadet hud, grove porrer mv. Når jeg nu har fået så meget tilskud til behandlingen, synes jeg at det ville være ærgerligt ikke at få det fulde udbytte…
Fordommene omkring denne form for forskønnelse forstår jeg ikke - ejheller omkring diverse operationer. Alle mennesker har deres grænser for hvad skønhed er og hvor langt de vil gå og jeg mener, at det er individdets ret at have dette valg. De fleste går jo også op i tøj, makeup, dufte osv og der er vel ret beset ikke noget galt i at gå skridtet videre…
apr
23
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Faktisk ser det lige nu ud til, at jeg godt kunne få lov at beholde de 1000 kr, jeg har udsat som gevinst derhjemme - ihvertfald er det tydeligt at de to mænd jeg deler min dagligdag med, begge har rygrad som den afstand en sild har mellem øjnene.
Og det var jo det jeg skrev helt fra begyndelsen, jeg er stædig og det ‘batter’ mere end at have et ønske om at ville, men alligevel ikke at have besluttet sig 100 %
Elektrikeren kom igår ind med en pose maskerede peanuts. Dvs. dem af den slags der er indhyllet i en slags skal som er ristet og smager af chili… Jeg hev mine sukkerfrie bolscher frem, fortalte ham at han ville fortryde det hvis han spise de peanuts - ‘men det er bare SÅ svært bekendtgjorde han’ … Han spiste så lidt af dem og tog et par bolscher - og til morgen smed jeg resten ud…
Jeg ved godt at det siges, at man skal starte blidt op - for nogen virker nedtrapning, for andre en ‘kold tyrker’… Jeg tror dog på at det er nemmere at falde i, hvis man tillader sig selv at spise lidt hver dag… dels bevarer man lyst tik sødt og salt og dels, så er det de færreste der holder øje med, hvor meget lidt de egentlig spiser.
Desuden… så har kroppen det med at narre én i starten, så man ikke begynder at kunne se et regulært vægttab før efter nogle uger, men så skulle det også gå forholdsvis stærkt.
Jeg har i denne uge hverken spist hvidt brød, kartofler, pasta, ris eller slik… Indrømmet - jeg spiste en lille firkant af noget lys chokolade igår til min kaffe… og det var det 
Nedenstående råd er hugget fra Q magazines diætist Christina Bendix:
Tips og alternativ til søde sager
1. Skift slikskuffen ud med en frugtskål
2. Undlad at have søde sager i huset – hvis det først er købt, bliver det også spist
3. Brug sukkerfrie pastiller til den søde tand, f.eks. Gajol eller Läkerol
4. Drik en kop god te
5. Sluk tørsten i vand eller danskvand, tilsæt gerne lime/citron
6. Spis frisk frugt
7. Spis grøntsager, f.eks. bidegrønt som agurk, gulerødder, peberfrugt osv.
8. Et stykke fiberrigt knækbrød eller fiberkiks med et tyndt lag honning
9. ½ stykke fiberrigt rugbrød med mager ost og lidt marmelade
10. Fiberrige morgenmadsprodukter og lidt mager yoghurt naturel, evt. med ½ tsk. akaciehonning
Det er meget nemt at finde trøst i søde sager. Når kroppen får tilført hurtige kulhydrater som f.eks. slik, stiger blodsukkeret hurtigt, hvilket giver en behagelig og afslappet følelse i kroppen. Men efter kort tid falder blodsukkeret brat, og trangen til sødt kommer hurtigt igen. Får kroppen ikke søde sager igen, kan det give hovedpine, træthed, koncentrationsbesvær og kortere lunte. Spiser man så noget sødt, stiger blodsukkeret igen og “den onde cirkel” forsætter.
Vil du trappe ned på dit sukkerforbrug, så start gradvist. Kroppen er i en afhængighedslignede tilstand, og mange oplever abstinenser, når de trapper ned, f.eks. hovedpine og træthed. Andre har det bedre med at stoppe brat. Uanset hvordan du gør, så hold ud. Efter ca. en uge vil symptomerne ophøre.
Jeg vil foreslå dig at følge disse råd, så er jeg sikker på, at du nok skal komme din sukkerafhængighed til livs og derved begynde at tabe dig og forhåbentlig blive glad: Spis fiberrigt hver dag Mange kostfibre i kosten får blodsukkeret til at stige og falde langsommere. Er dit blodsukker stabilt, kan du bedre modstå sukkerfristelserne.
Spis fiberrige knækbrød, grovbrød, rugbrød som mellemmåltider sammen med proteinholdige ting som mager ost/hytteost/smøreost eller magert kødpålæg. Suppler gerne med lidt bidegrønt. Spis regelmæssigt Gerne 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider. Mellemmåltider er også med til at holde dit blodsukker stabilt i løbet af dagen.
apr
21
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Kender du det? Hver eneste dag spørger du familien ‘Hvad har I lyst til at spise?’ og hver eneste dag svarer alle som én ‘Det ved jeg ikke’ - er man rigtig heldig, kommer der forslag som ‘hjemmelavet pizza’, ‘flæskestegssandwich’, ‘hotdogs’ osv. - ikke ligefrem det sundeste og på sigt bliver det altså også kedeligt.
Og på én eller anden måde, synes jeg at man har en tendens til, at lave de samme retter igen og igen. Jeg er ikke tilhænger af opskriftsbøger, men indimellem er de nødvendige og dog…
Derfor - stik mig din favoritopskrift - helst på noget sundt, da jeg jvf. indlægget Dag 1, gerne skulle være ‘vinderen’ af de 1000 kr. Til gengæld får du så én af mine favoritter fra De Danske Vægtkonsulenter på Gisou
Gisou (til 4. prs.)
400 g hakket oksekød 3-6 % (kylling eller kalkun kan også bruges)
100 g hakket løg
5 dl vand
1 bouillonterning
200 g gulerødder i skiver
300 g fintsnittet hvidkål
karry efter smag
paprika efter smag
salt og peber
evt. chili
evt. tomatpuré eller ketchup
Svits løgene i noget af bouillonen og dernæst kød, krydres med karry, paprika, salt og peber, efter smag og behag kan tilsættes chili (jeg bruger tabasco) til sidst tilsættes kål og gulerødder. Det hele simrer ca. 45 min., eller til hvidkålen er kogt
apr
20
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Som tidligere nævnt, har jeg sat 1000 kr. på højkant i ‘det lille hjem’. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at den der først taber 5 kg. vinder 1000 kr. kvit og frit og der er ingen bod til taberen/taberne.
Det er et faktum, at vi har spist usundt det sidste lange stykke tid. Dovenskab har ført til, at vi mere end jævnligt har købt hentemad såsom pizza, flæskestegssandwich, burgere osv. Og udover de kalorier der ryger indenbords ved sådan en lejlighed, så tynger det faktisk også pænt i budgettet.
Vi er også gode til at spise slik hos os - alt for gode.
Og Sønnike elsker cola og chips…
Og nu skal det altså have en ende… Primært fordi det er usundt, men også fordi det på sigt bliver uklædeligt med alle de usunde kilo klæbet til kroppen.
Der for er vi alle blevet vejet i dag, ja altså med undtagelse af Sønnike, som havde glemt det (!) Men så må han jo veje sig imorgen og har så bare én dag mindre at tabe sig i.
Noget jeg er rigtig dårlig til er, at huske at få det vand jeg skal have i løbet af dagen - så i dag nappede jeg den fyldte vandflaske med i toget, som altid ligger klar i køleskabet. Jeg er god til at drikke om aftenen, men om dagen ‘nej’ og det gør jo også at man skal op om natten - det er også noget jeg håber på, at kunne ændre på.
Og som nævnt tidligere - jeg hader at tabe, så jeg vil gøre meget for, at kunne beholde mine 1000 kr. og forkæle mig selv med dem 
Sæt i gang!
apr
14
Kategoriseret som
Helse & Sundhed Indimellem går tiden for hurtigt… Særligt når jeg holder fri med Elektrikeren, har tiden en tendens til at flyve afsted. På en eller anden måde er det jo dejligt nok, for det betyder jo at vi har det godt i hinandens selskab, men bare en gang imellem, kunne jeg godt tænke mig at tiden gik l a n g s o m t 
Vi har lavet stort set ingenting… Som jeg sagde til Elektrikeren igår - ‘Jeg tror altså ikke jeg indrømmer, hvis nogen spørger, at jeg bare har sovet, strikket og set CSI på dvd i hele min påskeferie’. Elektrikeren mente så, at jeg da bare kunne sige, at jeg havde slappet af… Og det har jeg i allerhøjeste grad… Jeg trængte…
I næste weekend ligger jeg til gengæld ikke på den lade side, Sønnike fylder 17 år på fredag (snak om at tiden går hurtigt - hallooo… det er da ikke særlig lang tid siden, at han ikke var længere end en hovedpude!) Min søster fejrer fødselsdag om lørdagen og Frisøren fylder 22 - så hun holder fødselsdag om søndagen.
Sikke meget lagkage der kan blive konsumeret.
Og fra på mandag har jeg så gang i et ‘væddemål’ eller rettere… Jeg har sat 1000 kr. på højkant til den i familien, der først taber 5 kilo. Først ville Sønnike ikke være med, men da han opdagede at det ikke kostede ham 1000 kr. hvis han tabte - begyndte han at udtænke en plan for, hvordan det kunne lade sig gøre, at tabe sig… og vinde… Elektrikeren drømte allerede om at købe slik for pengene
Tossede mand!
Uanset hvad, så er det et faktum at vi alt for længe har levet usundt og det skader ingen af os, at tabe os lidt og ikke mindst droppe noget af dagligdagens sukker og spise lidt mere grønt og forår og sommer er vist ikke den dårligste årstid, hvad den slags angår.
Jeg tror nu godt at det kunne ende med, at jeg beholdt mine 1000 kr. selv, jeg HADER at tabe 
Håber at I alle har haft en aldeles vidunderlig påske.
mar
19
Kategoriseret som
Helse & Sundhed I dag runder jeg nemlig mine 3 måneder som ex-ryger… altså hvis man lige ser bort fra det ‘fallback’ jeg havde på 4 - 5 cigaretter for omkring en måned siden. Jeg vil dog sige, at der er formildende omstændigheder omkring episoden. Min hjerne spillede mig simpelthen et pus og fik mig til at tænke meget koncentreret på cigaretter i 3 dage og til sidst kunne jeg simpelthen ikke holde det ud længere…
Og føj hvor den første smagte… det gjorde de efterfølgede 4 sådan set også, så guderne må vide hvorfor jeg tændte dem? Jeg mener… alene lugten burde da overbevise én om, at det ikke er en god idé!
Og jeg har jo sådan set haft 4½ år som ikke-ryger før og elskede, at være fri af afhængigheden - så jeg af alle burde nok vide bedre.
Og det håber jeg så at jeg gør nu…
I tilgift har jeg så taget 2 kilo på, men det går nok… så længe jeg kan holde det på dét plan og om ikke andet, så kan jeg jo gå en tur med hunden, hvis lysten til cigaretter skulle komme over mig igen 
Ha en helt fantastisk solbeskinnet torsdag