jan
08
Kategoriseret som
Parforhold I årevis har jeg haft en teori om, at det ikke kunne nytte at forsøge at forstå mænd og omvendt, mænd kunne lige så godt opgive at forstå kvinder. Ja ja… jeg ved godt at det er en grov generalisering, men jeg tror nu alligevel at der er noget om snakken
Udover kønnet, så er vi ganske enkelt - grundlæggende - skruet forskelligt sammen i vores hjerner… Og ergo… er vi en gåde for hinanden… Og det er altså ikke alle gåder der skal løses… Og faktisk er ikke en gang sikkert, at mænds og kvinders indbyrdes forhold bliver bedre af, at vi løser gåden…
Det vigtige her er - efter min ydmyge mening - vores forståelse for forskellen… Den indbyrdes respekt… og en evne til at ville lytte til hinanden og forsøge at sætte os i hinandens sted… Måske er vi ikke enige… Men hvis vi bare forstår og respekterer at vi ikke er det, så er vi da være kommet så meget videre…
Kommunikation er utrolig vigtig… men endnu vigtigere er viljen til kommunikation…
Og til forståelse ikke mindst…
jan
05
Kategoriseret som
Parforhold Egentlig er det lidt skræmmende, at der er så mange singler i Danmark… Og da mange af os har været det i flere omgange, så kan man jo spørge sig selv hvorfor det er så svært at finde en (fast) kæreste…?
Jeg mener, der er jo ikke mange af os der har svært ved at målrette vores søgning, når det handler om en ny bolig eller om et nyt job…
Så kan man i virkeligheden gå lige så målrettet efter en kæreste som man går efter en ny bolig eller et nyt job?
De der kender mig godt ved, at jeg i forrige år mistede mit job og at dette førte til et væld af dårlige beslutninger som så igen fik store konsekvenser for både min søn og mig (Jeg tør godt afsløre at jeg vist har opbrugt et helt livs kvajekvote lige der) og lige pludselig havde vi hverken et sted at bo eller noget at leve af… Men nu er jeg jo en stærk person, så jeg er naturligvis ikke tilfreds med den slags og begyndte ret hurtigt en målrettet indsats for at rette op på situationen. I løbet af kort tid havde jeg en lækker lejlighed og et job jeg stortrives med og min søn siger at han aldrig har haft det bedre….
Nå, men… essensen i forhold til det er at jeg her bagefter har tænkt meget over, om man i virkeligheden kan benytte sig af samme taktik når man vil have en kæreste. Jeg mener - hvis man skal have et nyt job, så tilretter man sit cv og skal man have ny bolig så stiller man også nogle konkrete krav op. Det siges jo også at hvis man virkelig ønsker sig noget, så skal man gå direkte efter det…
Men… jeg synes faktisk at jeg har gjort mig den erfaring, at det modsatte gør sig gældende når det handler om at finde en kæreste… Jo mere afklaret og klar man er - des hurtigere løber ‘HAN’…
Og hvori består så forskellen?
Hvorfor defineres man på det nærmeste som desperat hvis man er klar på at man vil have en kæreste, men når det handler om job og bolig - så er man målrettet…?
At være klar betyder jo ikke nødvendigvis at man er klar til at bo sammen i næste uge eller næste måned…
Jeg må vist lige overveje min teknik grundigt…